Tåkrummende

14. november 2007

Valgresultatet? Ikke just overraskende. Og de eneste sejrherrer må siges at være Socialistisk Folkeparti, der med sin fordobling af stemmerne for alvor gør sig fortjent til betegnelsen folkeparti. Til lykke til SF’erne.
DR1 valgdækning var decideret pinlig og afslørede den politiske journalistiks deroute til underholdning på niveau med Billed-Bladet og Se & Hør. Bo Reimar var i hopla, en fisk i vandet, en ål i mudder, i et studiet, der med sin mangfoldighed af kulørte målinger lignede en nyere udgave af Palles Tivoli, dog uden dennes folkelige munterhed; men ellers bød aftenen på spændingsdræbende malkning af den mindste statistiske information, der løb ind fra første sekund. Heldigvis holdt de fleste politikere sig for gode til at kommentere foreløbighederne til langt ud på aftenen. Ellers ville ikke have været til at bære.
Man skal lede længe efter magen til paparazzi-lignende, nedgørende, snagende journalistik. Der gik Bodil Cath i det. Tænk sig, at man kan sætte en journalist til at bruge det meste af en aften på at opspore, hvor Anders Fogh Rasmussen spiser sin aftensmad eller til at stå og fryse på en villavej sammen med Pia Kjærsgaards lille hund. Man græmmes.

4 kommentarer

  1. Rikke kommentarer:

    Ak ja, jeg kunne ikke være mere enig i din kritik af DR1’s dækning af valgaftenen!
    I det hele taget har det nærmest været ulideligt at være vidne til mediernes/journalisternes håndtering af valgkampen denne gang. Har bare gået og glædet mig til at passere 13. november. Behøver det virkelig at være sådan?

  2. HenrietteB kommentarer:

    Jeg bliver pludselig endnu mere glad for, at jeg ikke kan se tv…

    :-)

  3. capac kommentarer:

    @Rikke: Nej, det burde være anderledes, især i DR…

  4. Acq kommentarer:

    Enig. Men det fremgår vist :)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

280 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62