Udenadslære

17. november 2007

Da capac var en lille purk, der gik i Vestre Skole i Esbjerg, var udenadslære en del af indlæringsmetodikken. Jeg husker især alle de salmevers, vi fra dag til dag skulle repetere som smÃ¥ robotter. Abraham sad i Mamrelund… Og sÃ¥ var der kongerækken og købstæderne pÃ¥ Fyn. I dag kan jeg ikke huske mange af de salmevers, jeg memorerede dengang.
Udenadslære kan være en god ting i visse sammenhænge. Fx kan det være endog særdeles befordrende for sprogindlæring, at man har styr på grammatiske regler, eller matematikindlæring, at man kan huske formler og læresætninger. Men udenadslære for udenadslærens egen skyld er ufrugtbar.
Noget tyder pÃ¥, at udenadslæren i dens ufrugtbare form er ved at vende tilbage til folkeskolen. Regeringen har indført de sÃ¥kaldte “nationale tests”, hvis formÃ¥l er at højne det faglige niveau. Effekten af sÃ¥danne obligatoriske tests er Ã¥benlys.

Skolelærerne indretter deres undervisning efter testen. I min datters klasse har det blandt andet medført at anden undervisning – oven i købet obligatorisk sÃ¥dan – er blevet droppet, fordi der ikke er timer til det hele… Hvad, der derimod ikke er evident, er, om disse test overhovedet virker efter hensigten, dvs. om de overhovedet højner det faglige niveau.
Professor Sven Erik Nordbo, der har været med til at undersøge testen og dens faglige betydning siger til Jyllands-Posten:
Jeg hører fra mange lærere, at de lægger meget stor vægt pÃ¥ testene, fordi resultaterne bliver sendt videre til skoleledelsen, forældrene og kommunalbestyrelsen. Og vi ved fra udlandet, at sÃ¥dan et pres ofte fÃ¥r den konsekvens, at lærerne begynder at indrette undervisningen direkte efter testene. SÃ¥ bliver det klassisk udenadslære, uden at eleverne fÃ¥r den selvstændighed og kreativitet med, som vi ellers er sÃ¥ berømte for. Noget kunne tyde pÃ¥, at det ogsÃ¥ er ved at ske i Danmark, og i det mindste burde vi undersøge det“.
Selvfølgelig indretter lærerne sig på kravene. Ellers ville de hurtigt få ørerne i maskinen. Og derfor undervises der med henblik på test. Og hele det pædagogiske arbejde i undervisningen kommer i anden række.
Hvad,  tests kan, er at skabe målbarhed, evidens, transparens og konkurrence. Skolerne kan (skal!) fremlægge deres testresultater på nettet og bryste sig af at have de bedste testresultater. Men det siger ikke noget om, hvad ungerne har lært. Eller om, hvilke færdigheder og kundskaber, du får med sig ud i den såkaldt virkelige verden.
Den nuværende regering – og, ikke at forglemme, den foregÃ¥ende – tror, at test, mÃ¥ling, kontrol, evaluering, rapportering, dokumentation osv. sikrer kvalitet, ja, endda højner kvalitet. Men er der noget, der tyder pÃ¥ det? Er ældreomsorgen blevet bedre, fordi de ansatte bruger tid pÃ¥ at registrere sig selv i hoved og røv? Er jobcentrenes arbejde blevet bedre (kommer der flere i arbejde?), fordi de ansatte bruger 75% af tiden pÃ¥ papirarbejde? Og hvad med socialrÃ¥dgivernes arbejde? Er kvaliteten vokset, fordi de bruger trefjerdedele af deres arbejdsdag pÃ¥ kontorarbejde? Osv.
Abraham sad i Mamrelund…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

595 har læst indlægget
13,591