Capac anbefaler: Terminal Argh – R!

28. maj 2014

Med ep’en R! følger sangerinden Nana Schwartlose og producer og lydtroldmand Morten Umpf – alias Terminal Argh – op pÃ¥ deres langspiller fra 2013. Som tilfældet var med debutalbummet, sÃ¥ er det musik, der er svær at sætte pÃ¥ genremæssig formel. Men denne gang trækker det musikalske makkerpar Schwartlose og Umpf lytterne lidt mere i retning af det mainstreampoppede og  dansante.

Skal man tro PR-materialet (men det skal man ikke altid…), sÃ¥ er den indledende sang “Blue Balloon” en sang om orgasmens mysterier. Men mÃ¥ske er det bare en sang om at være lidt høj pÃ¥ kærlighed, se mÃ¥nen som en blÃ¥ balon og være lidt ør i hovedet. Og  musikalsk befinder vi  os et frugtbart sted mellem kølig electronica, forførende jazz (i kraft af Schwarzlose gode stemme) og dansant diskopop.

Sangene har klare popkvaliteter med omkvæd, der lægger op til sing-a-long. Det gælder fx sangen om “Karma rule”, der gør op med vort evindelige brokkeri og den negative spiral, brokkeriet sætter i gang. Her er inspirationen fra raeggaen og – ikke mindst – Grace Jones’ night club-reggae hørbar, nÃ¥r den møder moderne hip hop-lyd og lokker lytteren ud pÃ¥ dansegulvet.

Dansen fortsætter ind i “Grab yoyr love”, hvor Schwarzlose med Grace Jonesk diktion rÃ¥der os til at gribe dagen og – kærligheden, Rocken tager over efter raeggaen i en sang, der pulserer i takt med hjertets slag. Vel nok pladens mest enkle og ukomplicerede udspil.

“Lie for you” er ogsÃ¥ en lille heftig tilbageskuende rocker i et vildt dansant uptempo, hvor Schwarzlose rigtig fÃ¥r mulighed for at slÃ¥ sig løs som uhæmmet poprocksangerinde. Et rigtigt lille beskidt hit.

Schwarzlose og Langkilde stÃ¥r for det meste af musikken pÃ¥ pladen, med undtagelse af sangen “Middle of a western”, der har tekst af Peter Kinsbery, og en fortolkning af den gamle David Bowie- Iggy Pop-sang “China Girl”. Sidstnævnte er i Terminal Arghs version blevet en tilbagelænet, nærmest kælent forførende sag, der mÃ¥ske i virkeligheden kommer sangens tekst meget nærmere end Bowies egen meget poppede og diskoteksegnede udgave.

EP’en har ikke mindre end ni bonusnumre, hvor makkerparret i Terminal Argh, udforsker det poppede og dansante i en række sange, der mÃ¥ske godt kunne være udviklet videre og blevet ophøjet til regulære albumnumre, men som dog demonstrerer det potentiale Terminal Argh har som en af de mest interessante musikalske duoer, som dansk populærmusik har at byde pÃ¥ lige nu. Hermed anbefalet.

Terminal Argh. R!. Produceret af: Umphff. Mabel the Label. Udkommer i dag. 

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

209 har læst indlægget
14,754