Hal David – en sangtekstskriver af format

1. juli 2014

Forleden døde Gerry Goffin, der satte ord på Carlo Kings melodier. Som mange andre sangtekstskrivere var det Goffins lod at stå lidt i skyggen af melodimageren. Det gælder fx også for Hal David, der døde 91 år gammel i 2012 og var manden bag Burt Bacharachs berømte sange. Som Goffin havde David evnen til indfange en stemning, en tanke, en ide, en følelse eller – som i “What the world needs now is love” – en tidsperiode. Sidstnævnte sang, der bl.a. blev udødeliggjort af Dionne Warwick, sammenfatter lige som Beatles “All you need is love” et væsentligt budskab, som de lyse tressere forsøgte at propagere (med ringe held…).

Det lille nostalgiske plademærke Ace, der specialiserer sig i fine opsamlinger, fejrer Hal David med udgivelsen Let the music play. Black america sings Bacharach & David, hvor sorte kunstnere som Warwick, Irma Thomas, Aretha Franklin, The Drifters, Nina Simone m.fl. fortolker de gode sange. Ialt 24 numre – gefundenes Fressen for elskere af de to herrer og lyden af tresserne.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

102 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62