Guitaristen m.m. Dick Wagner er død, 71

31. juli 2014

Kender du Lou Reeds to første live-album Rock’n roll Animal og Lou Reed Live fra 1974 og 1975, så kender du også guitaristen Dick Wagner, der sammen med guitaristen Steve Hunter var med til at sætte sit umistelige præg på disse to rockperler.

Dick Wagner, der nu er død i en alder af 71 år, var netop mest kendt for en tilbagetrukket rolle i musikken som sessionmusiker for store navne som netop Lou Reed, men også Alice Cooper og KISS. Wagner var selvlært guitarist og begyndte sin karriere i et band ved navn Bossmen. Det blev afløst af The Frost, der indspillede tre album for Vanguard Records i årene 1969-70.  Næste holdeplads for Wager blev Ursa Major, et newyorkerband, der inkluderede en vis Billy Joel på tangenter.

I 1973 blev Wagner spottet af produceren Bob Ezrin, der engagerede Wagner sammen med Steve Hunter som guitarister på Reed hovedværk Berlin og på Reeds Rock’n roll Animal Tour, der resulterede i de to omtalte livealbum. Wagner havde ansvar for arrangementerne af Reed Velvet Underground-sange og gav dem et storslået, orkestral rockudtryk, der lå et godt stykke fra Velvet Undergrounds mere nedtonede og lidt tilbagelænede sound.

Det var også Ezrin, der førte Wagner ind i samarbejdet med Alice Cooper, og sørgede for, at Wagner blev den markante guitarist på Coopers bedste album fra de første år – School’s Out, Billion Dollar Babies og Muscle of Love. Ja, Wagner udviklede sig til at blive Coopers medsammensvorne sangskriver, leadguitarist og bandleder i en årrække.

Ved siden af arbejdet hos Cooper blev Wagner brugt som en af Ezrins særlige sessionguitarister på plader med KISS, Peter Gabriel, Hall & Oates og mange flere. Wagners egen diskografi på sin hjemmeside afslører et imponerende musikalsk cv.

I en tweet i forbindelse med dødsfaldet udtrykker Steve Hunter meget præcist, hvad Wagner kunne tilføre musikken: “Dick and I were lucky enough to play on some pretty cool records.The stuff we did together back in the Seventies was truly magical.”

Hvis man vil opleve magien, må man opsøge de omtalte plader. Wagner er her ikke mere.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

169 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62