Væsentlige plader: Little Richard – Here’s Little Richard

11. august 2014

Fotoet på coveret til Little Richards debutalbum fra 1957, Here’s Little Richard, fortæller næsten det hele om indholdets eruptive, androgyne, seksuelle energi, hæmningsløsheden iklædt jakkesæt og rock’n roll-skriget. Tolv koncentrede rock’n roll-perler, hvoraf det længste – Slippin’ & Slidin’ -  er 2:41, satte en nye dagsorden i populærmusikken.

Elvis bøjede sig i støvet og kaldte Richard “den største”. Uden Richard ville Beatles aldrig helt være blevet det, de blev. Den første sang McCartney optrådte med som 14-årig var Long Tall Sally. John Lennon blev mundlam, da han første gang hørte ham, og mente, at han overgik The King. Senere indspillede Lennon som bekendt Rock’n Roll, der langt hen var et cadeau til netop Little Richard. Pat Boone forsøgte at gøre Richard spiselig for alle amerikanere ved at dræne hans sange for sex og energi. Også en måde at vise respekt på, kan man måske sige, hvis man er diplomatisk og meget venlig…

Pladen var – og er vel stadigvæk – grænseoverskridende i forhold til skellene mellem det “sorte” og det “hvide” Amerika, mellem religion og rock’n roll og seksuelt. Richard var i hvert fald biseksuel og rokkede derved ved noget fundamentalt i den amerikanske folkesjæl, er helst vil holde det seksuelle inden for kernefamiliens rammer. Og det selv om han faktisk havde afdæmpet den seksuelle energi på pladen ved fx at gøre glansnummeret Tutti Frutti knapt så eksplicit erotisk som i liveudgaven (hvor linjen “Boy you don’t know what she do to me” var erstattet af det noget saftigere: “Tutti Frutti, good booty, if it don’t fit don’t force it, you can grease it, make it easy…”, så det helt naturligt indskrev sangen i rækken af ‘uartige sange’). Jo, Little Richard gødede jordbunden for Michael Jacksons senere leg med de kulturelle grænser.

Med næsten 60 år på bagen er Here’s Little Richard en ældgammel plade. Men at lytte til den er som at hive plasteret af et ømt sår og genoplive den åbenbaring, pladen må have været for førstegangslytterne i 1957. Et mesterværk slet og ret.

Skru op og sæt energien fri.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

347 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62