Arthur Conley – Sweet Soul Music
29. oktober 2014NPR fortæller den lidet opbyggelige historie om soulsangeren og Otis Redding-protegéen Arthur Conley, der stod for et af de bedste soulnumre i tresserne, “Sweet Soul Music”, og en række andre hits. Men Conley havde det “handicap”, at han var homoseksuel. Og det fik ham til at forlade USA og slå sig ned i Holland, hvor han skiftede navn til Lee Roberts. Han fortsatte – med nogen succes – som sanger m.m. i Holland, hvor han døde af kræft i 2003, 57 år gammel.