1864 – en serie, jeg ikke sÃ¥ færdig

1. december 2014

Nej, jeg stod af efter andet afsnit. Ikke, fordi det jeg havde set gjorde mig særlig skeptisk eller nedslÃ¥et. Men andet kom pÃ¥ tværs – og sÃ¥ blev Ole Bornedals serie til polittisk og kulturelt debatemne i dagevis. Og er der noget, der kan ødelægge en film- eller tv-oplevelse for mig, sÃ¥ er det for megen omtale og for meget markskrigeri. Jeg fulgte ikke med i detaljer, men et par klip stÃ¥r stadigvæk lysende for mig. Dels Bornedals behjertede forsøg pÃ¥ at insistere pÃ¥ sin kunstneriske frihed (over for dem, der mener, at historieskrivning er en slags objektiv videnskab – hvilket den ikke er, aldrig har været og aldrig bliver). Og dels den tidligere hjemmehjælper og nuværende folketingspolitiker Pia Kjærsgaard insisteren pÃ¥, at der var tale om “manipulation” (som om hun har nogen som helst kvalificeret forudsætning for at ytre sig om et historisk drama som 1864! Bliv ved din populistiske læst Pia Kjærsgaard!).

Jeg vil se serien, nÃ¥r jeg engang fÃ¥r tid til at se den i sammenhæng – fx pÃ¥ dvd. Nu er serien vist og slaget om serien vil i løbet af kort tid være en saga blot – og DR kan i det skjulte planlægge, hvornÃ¥r de vil genudsende den – for det vil jo med mediets indbyggede gentagelsestvang ske.

Selv har jeg – nÃ¥r jeg ikke blev forstyrret af alskens gøremÃ¥l – holdt mig til at se kriminalserier. Primært genudsendelser af Barnaby, Vera, Lewis og andre britiske kvalitetsserier. Fordelen ved dem er, at de er det pureste litterære opspind – og netop derfor har en masse at sige om det samfund og den tid, vi lever i.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

210 har læst indlægget
13,606