Rudy revisited РGamle Grise og Sm̴nymfer

25. september 2006

Bloggen har tidligere kommenteret sagen om amtschatkonsulenten Rudy Frederiksen – Pikken fra Herning (Peter Laugesen) – der blev taget med bukserne nede i TV2’s dokumentarudsendelse i færd med at overtale nogle unge damer over den seksuelle lavalder til pornografiske optagelser og seksuelt samkvem. Vi hører ikke sÃ¥ meget til “sagen” for tiden. SÃ¥ vidt jeg kan forstÃ¥, sidder Rudy stadig bag tremmer, medens politiet anstrenger sig voldsomt for at finde mere belastende materiale. Og det kniber gevaldigt. Især har det været svært at fÃ¥ unge damer, der har været i kløerne pÃ¥ den lumre Rudy, til at melde sig og bidrage med belastende vidnesbyrd. Man kan da ogsÃ¥ med rette spørge, hvorfor de er sÃ¥ tilbageholdende, nÃ¥r de ikke var tilbageholdende over for Randy Rudy? Er de bange for, at kæresten, far og mor osv. skal opdage det? Eller hvad?

Journalisten Anna Libak tager helt anderledes håndfast omkring spørgsmålet om pigerne og deres motiver for at kaste sig grams for Rudy. I en lille artikel i den allerede omtalte udgave af WAs bogsektion (!) rejser hun spørgsmålet på en tankevækkende facon. Hun starter sine overvejelser med et citat fra et af den moderne europæiske litteraturs hovedværker Vladimir Nabokovs Lolita, hvor romanens 40-årige hovedperson Humbert Humbert artikulerer sit begær for vårgrønne piger. Hvorefter hun knastørt konstaterer, at Nabokovs roman ville have svært ved at finde en forlægger i dag!

Anna Libak antaster vores opfattelse af seksualitet. Vi lever i en videnskabsdomineret verden, hvor alle menneskelige adfærdsformer forklares ud fra genetiske, neurologiske, sociale osv. modeller – bortset fra sex med mindrerige piger, som vi opfatter som ondskab i nærmest gammeltestamentlig forstand. Vi vil ikke forstÃ¥, vi vil fordømme. 100.000 danske underskrifter pÃ¥ nettet kan ikke tage fejl! Svinet skal have nosserne skÃ¥ret af, for nu at citere Libak.

Hun har set de udsendelser (“Modellernes mareridt” og “Narret til Porno”), hvor Rudy bliver afsløret, og hun er forbløffet. Ikke over Rudy, for der var ingen belæg for – som visse dele af pressen har mere end antydet – at Rudy pÃ¥ nogen mÃ¥de udøvede tvang over for de involverede piger. Tværtimod var han ærlig om sine planer: At der skulle laves pornooptagelser, og at han ville have noget pÃ¥ den dumme. Selv om han har været ude i et strafbart forehavende – det vil retsagen afgøre – sÃ¥ var det forbløffende, at de unge piger sÃ¥dan uden videre ville indlade sig seksuelt med “en ukendt gammel mand”.

Libak mener, at vi skal diskutere forkvaklet seksualmoral. Ikke kun pigernes, men samfundets. Vi var de første, der frigav billedpornografien, og siden hed det sig, at vi var Ã¥h! sÃ¥ frigjorte og frisindede. Det seksuelle flyder i alle sfærer af samfundet, fordi det er sundt og godt. Og det er her, Libak ser problemet: Et forløjet billede af seksualiteten som noget slet og ret sundt og godt. Som hun udtrykker det: “Vi har indsnævret ‘naturlig sex’ til at være et frivilligt samleje mellem en mand og en kvinde med nogenlunde samme alder, økonomi, uddannelse, interesser og seksuel disposition. Lyder det usexet? Det er netop det, der er problemet”.

Libak mener, at vi – spørgsmÃ¥let er sÃ¥ hvorfor? – har glemt at fortælle de unge piger, at sex er en “mægtig og farlig kraft”, der rummer unævnelige følelser og fantasier. Sex er det, “der fÃ¥r kvinder til at drømme om store, svedige negre (undskyld afroamerikanere), om ridefogeder med svingende piske og kutteklædte munke, i sparsomt oplyste, fugtige kældre; og mænd til at drømme om fladbrystede teenagere, ærbare stuepiger i kort skørt med hvidstivet forklæde eller frodige frøkener i mamelukker af crepe” (citat slut – man mærker fantasien arbejde…).

Hvad værst er, skriver Libak, sÃ¥ har vi forsømt at fortælle ungmøerne, at det er sexlystens irrationelle (u)væsen, der kan fÃ¥ en ung pige til at føle lyst for en gammel gris som Rudy – netop, fordi han er en gammel gris!

Libak mener, at det vi burde have gjort, var at fortælle smÃ¥nymferne, at den seksuelle lyst fremkalder de værste lyster og fantasier – men, at man ikke nødvendigvis skal efterleve dem, og at de kan “tøjles”. Nogen burde fortælle dem sandheden, konstaterer Anna Libak, sandheden om dem selv – og ikke kun om mænd som Rudy.

Vi lader den lige stå et øjeblik!

Det var den slags sandhed, Sigmund Freud, med indførelsen af psykoanalysen i starten af forrige Ã¥rhundrede, gjorde et behjertet forsøg pÃ¥ at fortælle os om – samtidig med, at han forudsÃ¥, at “sandheden” ville møde modstand fra dag et. Og det var ogsÃ¥ denne “sandhed” den franske forfatter Sade skrev om, og derfor mÃ¥tte i fængsel. Men det har sikret ham en uforglemmelig plads i vores kulturs historie. Det er en “sandhed”, der har det med at lukke sig igen, sÃ¥ snart nogen forsøger at Ã¥bne den…
PS. Læs også Bos kommentar om Freud.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. erik kommentarer:

    Fremragende, nødvendig, lige i skabet!

  2. capac kommentarer:

    @Erik: tak.

Skriv en kommentar

2.169 har læst indlægget
13,587