Udo Jürgens – 30. september 1934 – 21. december 2014
23. december 2014Vi måtte ikke kun tage afsked med Joe Cocker i går. For et par dage siden døde sangeren og musikeren Udo Jürgens. For alle os, der voksede op med tysks Unterhaltungsfernsehen var østrigeren Jürgens en kendt og elsket skikkelse. En af de førende på den tyske scene med et pladesalg i omegnene af 100 millioner. Han rakte også ud over de tysksprogede landes grænser, da han i tresserne deltog i Melodi Grand Prix, som han vandt i 1966 for Østrig med sangen “Merci, Cherie”. Jeg kom aldrig til at elske de tyske Schlagerstjerner eller deres schlagere, men blev ført bort fra det spor af Elvis, Cliff, Beatles, Stones, pigtråd osv. Og tak for det. Men Jürgens blev dog vævet ind i mit musikalske bagtæppe sammen med Giro 413 og andet folkelig pop. Blandt andet med denne sang…
23. december 2014 kl. 16:42
Udo blev jo heldigvis opfattet som meget mere end tysk pop andetsteds end i Danmark: Shirley Bassey havde et nr 1 hit i ’61 med “Reach for the stars”, som ogsÃ¥ andre kopierede. Matt Monroe hittede med “Walk away”, og andre Udo-sange, efter at Udo havde sunget den til en 4.plads i København:”Warum nur?” Frank Sinatra overlod “If I never sing another song” til Sammy Davis Junior, og bÃ¥de Matt og Shirley har haft glæde af den. I oktober sidste Ã¥r optrÃ¥dte Jamie Cullum for Udo med den, den holder stadig. Udo og Helene Fischer gav til gengæld “I will, Ican”. Flot stemme af en mand pÃ¥ 80.
Men Udo var meget mere: han kæmpede virkeligt hÃ¥rdt for de fremmede, hør “Al Martino give hans “Come share the wine”. Den tyske udgave indbragte en invitation til besøg hos den græske premier, Karanmanlis. Andre sange blev blacklistet af katolske radiostationer.Fodboldsangen “Buenos dios, Argentina” blev et hit pÃ¥ USA’s folk-music-score med Marty Robbins.
Musicalen “Ich war noch nie in New York” har kørt pænt et stykke tid, og i 1999 spillede Udo op til Michael Jacksons koncert i München: 70.000 hørte hans symfoniske:”Die Krone der Schöpfung”, hvor folk uden fornemmelse for uret, grÃ¥dighed, ulighed og empati fik tørt pÃ¥: 18 minutter med symfonisk lyd, og ingen forlod deres pladser. Da var manden 65.
http://www.youtube.com/watch?v=KulHs9NagA
24. december 2014 kl. 01:47
@AagePK: Ja og amen. Men i min lille verden forblev han en af de mange schlagerkunstnere, der dominerede de tyske underholdningsprogrammer, som jeg blev flasket op med.