Tony Summers – the Lions – fylder 70 år

27. januar 2015

“En lille time inde i koncerten ramte musikken mig lige i mellemgulvet. Lions havde ikke spillet sammen i 47 år, men Peter Monrad, genopstandne, supercool Jan Due og Tony Summers gav deres tre numre stenhårdt og swingende, som havde de kun denne ene chance. De greb den, bl.a. backet af legendariske Jørgen Træfod. ‘Skinny Minnie’, ‘I Want You’ og ‘Hit House Shake’! Hvorfor holdt de op i sin tid? Mange snakkede i pausen om den lovligt undskyldte fraværende Peter Belli, men Tony Summers er med årene for mig kommet til at stå som en af de alt for glemte tidlige danske rocksangere. Han ejede den scene i aftes. Må det være tilladt at udstøde et wow!”

Sådan skrev Torben Bille i sin anmeldelse af Pigtrådens 50-års jubilæumsshow i Falkoner Salen i København. Og ser man dvd’en fra samme show er man ikke i tvivl om, at netop Tony Summers og The Lions var indbegrebet af pigtrådsmusikken den aften. Og var det måske også da de huserede i årene 1963 til 1966. Pænheden havde sit greb i mange af tidens pigtrådsorkestre, men ikke i The Lions, der både i udseendet og musikken fulgte i kølvandet på britiske Rolling Stones og Pretty Things. Thomas Gjurup har gjort os alle den tjeneste at samle gruppens indspilinger på The Lions Story The Complete Recordings 1963-1966, der er gefundenes fressen for enhver elsker af pigtråd og garagerock. Et must for gamle pigtrådsnostalikere som undertegende.

I dag fylder Tony Summers – Lions’ forsanger – 70 år. Og stort til lykke med dagen til en stor rocksanger.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.256 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62