Alfabetisme 2 – nogle strøtanker…

26. september 2006

Med-voksenblogger og -gamling Uffe har just skrevet et indlæg med titlen Alfabetisme. Ordet alfabetisme kan man ikke slÃ¥ op i ODS, sÃ¥ Uffe har nok ret i, at det er sproglig nydannelse pÃ¥ dansk, selv om det da findes pÃ¥ andre europæiske sprog. Indlægget handler om skriftkulturens – eller snarere: læsekulturens – forfald. Amerikansk fjernsyn har fÃ¥et Uffe til at mene, at selv veluddannede unge mennesker ikke længere læser bøger. Og det skyldes vel uddannelsessystemernes generelle elendighed og det visuelles dominans i medierne. Og Uffe argumenterer for, at læsekulturen jo ikke har ret lang tid pÃ¥ bagen, og at den nok skal ses som en glorværdig epoke i menneskenes historie. Men – en snart svunden epoke

Der er dog noget, der taler imod alfabetismens forsvinden. Dels er der flere undersøgelser, der har påvist, at mange unge stadigvæk læser bøger til trods for alt det moderne isenkram (var der nogen, der sagde Harry Potter?!). Dels er der ingen tvivl om, at mængden af skrift, som vi bombarderes med (tænk blot på gratisaviserne!) aldrig har været større end nu. Som analfabet er du virkelig på Herrens Mark i vor tid!

Alligevel har Uffe fat i noget. Jeg tror, at det handler om forholdene i Amerika – og mÃ¥ske om de europæiske uddannelsessystemers udvikling i almindelighed. For nogle Ã¥r siden – jeg mener, at det var i 1998 – var jeg i København i embeds medfør og havde der lejlighed til at spise morgenmad med en amerikansk litteraturprofessor – eller snarere: forhenværende litteraturprofessor. Det, der førte os sammen over kaffe og rundstykker, var vores fælles interesse for musik. Han ville snakke jazz. Det gjorde vi sÃ¥, men vi snakkede ogsÃ¥ – sÃ¥dan er det jo, nÃ¥r fagfæller mødes – litteratur, undervisning og lærdom.

Han fortalte mig, at han et par Ã¥r tidligere havde sagt farvel til et vellønnet universitetsjob med pension og hele molevitten, fordi han blev deprimeret over de unges mangel pÃ¥ (ud)dannelse. De vidste intet om amerikansk – eller europæisk litteratur, historie eller kultur. Derfor var det efterhÃ¥nden umuligt for ham at undervise i det, han gerne ville. Hver gang han skulle fortælle om et stykke amerikansk litteratur mÃ¥tte han begynde tilbage ved Adam og Eva, følte han.

Selvfølgelig var der nogle fÃ¥ undtagelser blandt de studerende – og det var lige præcis, hvad der var problemet. Han sÃ¥ en afgrund mellem en lille dannet elite, hvis forældre havde rÃ¥d til at give deres børn en uddannelse, og den store mere eller mindre uuddannede hob. Derfor valgte han at tage sit gode tøj og gÃ¥ – over til en karrière som freelance-skribent ved New York Times…

Jeg mener, at dette kulturelle gab mellem eliten og massen ogsÃ¥ findes i Danmark, og at det mÃ¥ske vokser. Symptomatisk er det, at de borgerlige med jævne mellemrum tager tanken om eliteuddannelser op. Som underviser i dansk m.m. gennem en del Ã¥r har jeg fx set, at vi fÃ¥r flere og flere unge med store stave- og læseproblemer. Man møder fx nyuddannede studenter, der enten er ordblinde eller har store staveproblemer – men det er aldrig blevet opdaget! Vi fÃ¥r flere og flere med dysleksi. Og der skal afsættes flere midler til kompensatorisk undervisning og vejledning (Ã…rhus universitet er i fuld gang med at uddanne et hold adjunkter til denne opgave…).

Jeg har ogsÃ¥ oplevet, at kundskabsniveauet – generelt set – er faldet. Hundredvis af unge mennesker har ingen anelse om den danske grammatiks elementære opbygning. Bare som eksempel.

Ud af en klasse på 28-30 stykker på en mellemlang videregående uddannelse er der måske 5, der læser bøger, aviser osv. jævnligt. Resten læser kun, når de skal. Fx læse lektier. For flertallet gælder det, at de godt kan læse, men uddannelsessystemet har ikke formået at give dem lysten og vanen til at læse jævnligt.

Jeg hælder mere og mere til den opfattelse, at uddannelsessystemet ikke formår at klare den opgave, den på papiret skal klare: at uddanne alle børn og unge godt. Næsten dagligt kan man læse om store problemer med store frafald (fx i erhvervsskolerne), indlæringsproblemer, unge, der ikke kommer i gang med videreuddannelse efter folkeskolen (selv om den officielle politik siger, at 90% skal) osv.

Lige som Uffe er jeg kulturoptimist. Jeg tror ikke pÃ¥, at boglæsningen slet og ret forsvinder ud af vores kultur. Men vores uddannelsessystemer er ikke – pt. – i stand til at gøre det store flertal til boglæsere. Og det, synes jeg, er et problem …

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 kommentarer

  1. Uffe kommentarer:

    For at spæde lidt til optimismen kunne man jo ogsÃ¥ glæde sig over, at bloggeriet – og dermed det skrevne ord – stadig ser ud til at brede sig som en steppebrand …

  2. capac kommentarer:

    NÃ¥r sortsynet melder sig, kigger jeg lige ind til min datter, der utÃ¥lmodigt venter pÃ¥ næste bind af Harry Potter-sagaen og derfor ikke vil læse sidste tredjedel af seneste bind, men i stedet er begyndt forfra…

  3. Antispin kommentarer:

    Når der bliver læst mindre kan man til gengæld trøste sig med, at det, i et civiliseret retssamfund, ikke er nødvendigt, at have læst Harry Potter eller set Julekalenderen for, at afkode ministres magtmisbrug.

  4. Bo kommentarer:

    Der er jo aldrig blevet solgt eller læst sÃ¥ mange bøger, som der gør nu-om-stunder. Der er aldrig blevet læst eller skrevet sÃ¥ mange breve, d.v.s. emails o.s.v. Og sÃ¥ videre. For sÃ¥ vidt er der jo ingen grund til bekymring pÃ¥ læsekulturens vegne. NÃ¥r jeg en sjælden gang selv blir ramt af sortsyn (og det sker virkelig sjældent), er det ikke, fordi jeg stirrer mig mørk pÃ¥ folks manglende interesse for læsning, men snarere pÃ¥ læsningens (ikke læsestoffets) mangel pÃ¥ lødighed. Manglen pÃ¥ vilje til engageret at forholde sig til det skrevne, til at kræve noget af ordet — andet end at det skal underholde. Det er – tænker jeg, nÃ¥r jeg befinder mig dér i det sorte – sjældent at man støder pÃ¥ en virkelig god læser. Langt hyppigere, trods alt, støder man pÃ¥ god litteratur.

  5. Susan kommentarer:

    Spoergsmaalet er jo ogsaa om hvad der er vigtigst: At laese eller at laese det rigtige.

    Paa min datters skole goer de meget ud af at give boernene lyst til at laese, det er lige meget hvad de laeser, bare de laeser. Siden 1. klasse (hun gaar i 4. klasse nu) har en del af lektierne hver dag vaeret at de skulle laese (eller faa laest hoejt) i 20 minutter hver dag. Det er lige meget om det er tegneserier, Dr. Seuss eller Harry Potter bare de laeser (faar laest hoejt).

    En anden ting skolen goer for at fremme lysten til og muligheden for at laese: I frikvartererne kan de gaa paa skolebiblioteket, det er aabent hele dagen og min datter kommer af og til hjem og fortaeller om noget hun har laest i et blad i frikvarteret paa biblioteket.

    Jeg tror at hvis man soerger for at give boernene glaeden ved at laese og praesenterer dem for et bredt udvalg af boeger, saa skal de ogsaa nok laese noget af det “rigtige” ind i mellem.

  6. capac kommentarer:

    @Susan: Nogen har heldigvis forstÃ¥et lystens betydning… ;-)

  7. Susan kommentarer:

    Ja, heldigvis.
    Min datter har endda faaet lov til at laese boeger paa dansk i skolen – jeg kommer lige i tanke om at de hver dag har lidt fri laesetid i skolen hvor de kan vaelge fra klassens bibliotek, laane en bog paa skolens bibliotek eller tage en med hjemmefra. Min datter laeser Lene Kaaberboel, Skammertegnet i oejeblikket.
    Jeg haaber det ogsaa findes i danske skoler, men maa indroemme at jeg ikke rigtig har foeling med hvad de laerer og ikke laerer der mere.

  8. capac kommentarer:

    Skammerserien – Danmarks feminine svar pÃ¥ Potter… ;-)

Skriv en kommentar

1.172 har læst indlægget
13,767