Et par dødsfald: Albert Maysles og Lew Soloff

10. marts 2015

Manden med leen har høstet igen i musiklivet og tilstødende områder.

Filmanden Albert Maysles, der sammen med broderen David skabte den fine dokumentarfilm om Rolling Stones og deres famøse Altamont-optræden, Gimme Shelter, er død i en fremskreden alder af 88 år. Maysles-brødrene var dokumentarister (Albert fotografen og David lydmanden) i den franske cinema verité-tradition, hvor nærværet, intensiteten og det umiddelbare var i højsædet, når det håndholdte kamera var i brug. Albert og David kom vidt omkring i deres temaer – fra bibelsælgere tll musikfilm.

Og så er trompetisten Lew Soloff død i en alder af 71 år. Han vil blive husket ikke mindst for sin solo på Blood, Sweat and Tears’ store hit fra 1969 “Spinning Wheel”. Lew var en af den slags musikere, der ikke lod sig sætte i bås, men med sit improvisatoriske spil bredte sig over alle musikkens genrer – fra klassisk til pop. Han kom med i Blood, Sweat and Tears som afløser for Randy Brecker og var med til at sikre bandet den succes, det fik, med sit markante spil – fx på gruppens singlehits “You’ve made me so very happy”, “And when i die” og altså “Spinning Wheel”. Blood, Sweat / Tears var pionerer (i en hippietid…) inden for fusionen af jazz og rock – og Lew Soloff havde en stor del af æren for, at fusionen lykkedes.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

328 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62