40 år på bagen: Rod Stewart – Atlantic Crossing

15. august 2015

Det kan godt være, at Rod Stewart er verdens bedste sanger, når det tager ham. Men han har også æren for at have indspillet en af mine hadesange: “Sailing” (af Gavin Sutherland). Sangen er at finde på Rod Stewarts sjette soloalbum Atlantic Crossing, der udkom på denne dag for 40 år siden. Pladen var et brud med den tid, hvor Faces (Ronnie Wood, Ian McLagan m.fl.) spillede en central rolle i Stewarts musikalske landskab. Stewart nyorienterede sig mod USA, hvor han også søgte om amerikansk statsborgerskab. Skulle man være ond i sulet, kunne man også sige, at Stewart solgte sin kunstneriske sjæl til the yankee dollar, selv om det ikke er helt og aldeles sandt.

“Sailing” blev et nr. 1 hit for Stewart – og i årene efter kunne man i tide og utide høre den ret så ulidelige ballade spillet på Danmarks Radios P3. Og hver  gang var jeg ved at blive søsyg… Lad os i stedet for høre en anden sang fra pladen, nemlig “Three time looser”, der knytter tilbage til tiden med Faces…

 

2 kommentarer

  1. Farmer kommentarer:

    Her ude på bøh foretrækkes de tidligere numre med Faces.
    Jeg kan f.eks. godt lide denne udgave af Robert Johnsons “Love in Vain”.
    https://www.youtube.com/watch?v=nu4K_OsrsZw
    (Ikke at Stones-udgaven er dårlig; men det er jo ligesom den, som blev en evergreen-udgave.)

    Jeg læste i øvrigt engang et sted, at Rod Stewart og Ronnie Wood er fætre.
    Nu er dette jo ikke et slægtsforskningssite, men kan du be-/afkræfte det? :-)

  2. capac kommentarer:

    @Farmer: Jeg ved ikke, om Ronnie og Rod er fætre, men de har jo spillet meget sammen siden deres unge Ã¥r i Jeff Becks orkester. Og jeg foretrækker ogsÃ¥ helt Rod Stewart med Faces. Det tror jeg egentlig ogsÃ¥ han selv gør et eller andet sted, men af karrieremæssige hensyn har han lavet kompromisser med vekslende held. Det skal blive spændende at se, om de forestÃ¥ende partielle gendannelse giver musikalsk pote…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

264 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62