Guitarsoloen, der forsvandt
27. september 2006Nogle læsere vil måske huske, at bloggen her tidligere har været inde på temaet: rockguitarsoli. Listebyggeriet gled vist lidt ud i sandet. Og det er der sikkert gode grunde til. Men nu har det gode gratismagasin Gaffa rejst spørgmålet: Hvorfor guitarsoloen uddøde? Og det er interessant, fordi der kommer flere gode forklaringsforsøg. Samfundsforskeren Johannes Andersen, der også har en fortid som aktiv rockmusiker m.m., forklarer den manglende interesse ud fra den påståede individualisering i samfundet. Han siger: “sagen er den, at mens Jimi Hendrix åbnede for en søgende, selverkendende stil, hvor man foldede sig ud med et overjeg, er vi nu nået til en ny identitetsdannelse, hvor det er det overvejende jeg, der bestemmer. Nu søger man ikke længere; man ved nemlig præcist, hvordan man vil have tingene til at lyde…”. Hvorvidt den forklaring holder kan man jo diskutere! Mere interessant – set fra min ydmyge stol – er den tekniske forklaring: At udforskningen af guitarsoloens udtryksmuligheder – sådan som man fx så det med Jimi Hendrix’ legendariske udfoldelser – slet og ret er blevet udtømt. I en vis forstand risikerer man at blive anklaget for epigoneri, hvis man kaster sig ud i store lirende guitarkaskader. Og det sidste en kunstner vil være i dag er plagiator. Men der rumler også andre forklaringsmodeller. En mener, at de nye indie-guitarister simpelt hen ikke er dygtige nok til at kreere en ordentlig guitarsolo…
– Måske er det blot et forbigående fænomen som så meget andet i populærmusikken, og så dukker soloen op igen en skønne dag…
27. september 2006 kl. 18:29
Jeg tror det sidste. Jeg tror ikke pÃ¥ den tekniske forklaring – den har vi været ude i inden for jeg ved ikke hvor mange forskellige fagomrÃ¥der gang pÃ¥ gang. Den holder aldrig. PÃ¥ et tidspunkt kommer der altid en ny mester…
Mine favoritguitarsoloer vil altid være Hilmer Hassigs hos Love Shop…
27. september 2006 kl. 19:38
Néné: Point taken! :-D
28. september 2006 kl. 00:18
Jeg tror heller ikke pÃ¥ den tekniske forklaring – den falder sÃ¥ snart en eller anden begynder at omdefinere hvad man kan bruge en guitar til, hvilket vel præcis var, hvad Hendrix selv gjorde.
Omvendt så tror jeg heller ikke på Johannes Andersen. 1) der har sgu aldrig været så mange egoistiske selvfremstillere som nu, så det er mig uforståeligt, at de endnu ikke har kastet sig over guitaren som et middel til at præsentere sig selv. Og 2) en guitarsolo kan sagtens være et studie i præcision og planlægning. Det gælder faktisk de fleste guitarsoloer, hvilket er en af grundene til, at jeg ofte finder dem kedelige. Neil Young og Jimi Hendrix lavede/laver gode guitarsoloer netop fordi det ikke er planlagt, hvad resultatet bliver.