Dødsfald: Robert Stigwood – 81

5. januar 2016

Den navnkundige manager, impressario m.m. Robert Stigwood meldes død i en alder af 81 år. Enhver med blot lidt kendskab til populærmusikken fra tresserne og nogle årtier frem vil nikke genkendende til navnet, der associeres til så forskellige kunstnere som Cream og Bee Gees.

I midten af tresserne havde han Cream i sin stald og stod for produktionen af trioens debutalbum, der udkom pÃ¥ Stigwoods eget pladeselskab Reaction. Han havde ogsÃ¥ en lang finger med, da bandet udsendte hovedværket Disreali Gears i 1967. Og i samme Ã¥rti havde han ogsÃ¥ en krog i the Who, hvis hit “Substitute” ogsÃ¥ kom pÃ¥ Reaction.

Han forsøgte også at komme i spil i forhold til The Beatles, men måtte efter Brian Epsteins død nøjes med at tage sig af Bee Gees, Eric Clapton og flere andre. I det hele taget havde han indiskutabelt næse for succes og succesfulde kunstnere. I halvfjerdserne kastede han sig også med held over de populære musikfilm, fra Saturday Night Fever over Jesus Christ Superstar til Tommy og Grease. Via sin organisation Robert Stigwood Organisation og det tilhørende pladeselskab sørgede han for, at der blev taget hånd om navnene i hans stald.

En baggrund i pædagogisk arbejde med “udsatte” unge drenge og mænd, kombineret med forretningstalent og sans for tidens kluturelle tendenser var med til at sikre Stigwood en fremtrædende rolle i Ã¥rtiers popkultur som risikovillig iværksætter og impressario. Men ikke alt forløb glat. I midten af tresserne løb han ind i økonomiske problemer, fordi han satsede for hÃ¥rdt pÃ¥ nogle knap sÃ¥ attraktive projekter, bl.a. en turné med Chuck Berry som hovednavn. Og han løb ogsÃ¥ ind i problemer med konkurrerende entreprenører og impressarioer, fordi han var kendt for en meget aggressiv markedsføring. Men med hjælp fra en økonomisk bankrÃ¥dgiver lykkedes det ham at fÃ¥r styr pÃ¥ forretningen igen. Stigwood forblev aktiv helt frem tli sin død. Og i de sidste Ã¥r satsede han mest pÃ¥ teatermusik. Han døde den 4. januar, 81 Ã¥r gammel.

Stigwood var et mønstereksempel på en bagmand, der havde et uomtvisteligt talent for kulturelle frontløbere og en forretningsmands sans for grådigt at tjene hurtige penge. På godt og på ondt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

97 har læst indlægget
14,613