Nedlæggelsen af det danske litteraturstudium

15. januar 2008

Lektor Hans Hauge, som tidligere har været diskuteret i denne blog, skriver i dagens Kristelig Dagblad om litteraturens forsvinden på landets universitære danskstudier. I dag vil man ikke beskæftige sig med dansk skønlitteratur og da slet ikke, hvis den er skrevet før 1900. Exit Søren Kierkegaard. Exit Holberg. Exit H.C. Andersen. Exit…
Næ, i dag handler det om kommunikation (for det kan jo bruges til noget ude i det store erhvervsliv), om formidling (for det kan jo…) osv.
På nordiskstudiet i København kan man mønstre to skaldede kurser i nordisk litteratur. To. Og lederen af danskstudiet, Klaus Kjøller (der ikke er litteraturmand, men kommunikator), mener ikke, at det er et problem. Hans Hauge nedsabler Kjøllers holdning med vanlig skarphed. Kjøller er de facto med til at nedlægge litteraturstudiet.
Med hvad skal vi også med det gamle lort? Litteraturen kan vi jo ikke lære noget af, vel? I hvert fald ikke noget, vi kan bruge til noget her og nu (på bundlinjen), vel?
Hans Hauge kalder det en tendens. Og han har ret. Tendensen mod en stadig udvanding af beskæftigelsen med litteratur på landets uddannelser har været tydelig og klar i flere år. Andre “vigtige” fag har skubbet til tendensen: IT, medier, pædagogik osv. Kravet om mere erhvervsretning har banket på igen og igen. Dannelsen og almendannelsen er jo allerede gået down the drain. Æret være litteraturstudiets minde.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

En kommentar

  1. Rigtig litteratur « The Jiggly Room II pings back:

    [...] blog – bl.a. her – men føler nu trang til at gøre det igen. Ganske kort — inspireret af Capac og Hans [...]

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image

læst 175 gange
Side 1 af 11
7887