Capac anbefaler: Von Dü – Bankende Hjerter

21. februar 2016

Jeg skulle ikke mere end et par skæringer ind i Von Düs nye album Bankende Hjerter, før en association til firserbandet Tøsedrengene (og den såkaldte gymnasierock) meldte sig. Og det, der fik associationene til at springe op i mit hovede som en trold af en æske er Von Düs klare inspiration i reggaen og den karibiske musik, bandets løsslupne danske tekster og så sangenes klare popkvaliteter.

Men Von Dü adskillers sig ogsÃ¥ markant fra de populære firserband. Bl.a. i kraft af nogle tekster (der desværre ikke er trykt i mit promo-eksemplar – suk!), der kritisk inddrager vor tids store samfundsproblemer (fx klimaet og flygtningene), hvorved Von Dü kommer til at stÃ¥ de gamle progressive halvfjerdserbands nærmere end omtalte firsergrupper. Men til forskel fra de gamle drenge og piger, sÃ¥ er der hos Von Dü ogsÃ¥ plads til at hylde kærligheden og livet i det hele taget.

Om det er bevidst at bandet sender associationsstrømmene tilbage til de nævnte årtier, skal jeg lade være usagt, men der er også mest af alt tale om en associativ klangbund, hvorpå musikken rejser sig flot og nutidigt. For Von Dü har været langt tid i studiet for at kreere et album, der legerer rock, reggae og pop med elementer af verdensmusik, hip-hop, big band-jazz og meget andet. Det hele er kogt sammen til en gennemproduceret musikalsk stuvning, der både appellerer til de danseglade koncertgængere, popfolket og dem, der foretrækker blot at lytte med i hovedtelefonerne. Bankende Hjerter er en moderne plade, der trækker på det bedste fra de foregående årtier, samtidig med at den åbner sig mod både fest og samfundsmæssigt engagement. Dermed har den også en bredde, der burde sikret Von Dü en stor lytterskare. Hermed anbefalet.

Von Dü. Bankende Hjerter. Produceret af Von Dü. Von Dü Entertainment . Er lige udkommet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

221 har læst indlægget
13,235