En godt covernummer? Velvet Underground som eksempel
27. oktober 2016I går aftes kom jeg helt tilfældigt til at se et interview med forgrundsfiguren i bandet Kandis, Johnny Hansen. Anledningen var at det dansktoporienterede band havde lavet et covernummer af en Volbeat-sang. Nu er jeg hverken til Kandis eller Volbeat for den sags skyld, men det fik mig til endnu engang at tænke over, hvad der gør et coversang god. Johnny Hansen argumenterede fint for, hvorfor Volbeat-sangen passede ind i Kandis’ repertoire. Det var noget med, at Volbeats hårdtslående sang havde elementer af pop i omkvædet. Og jeg tror Hansen har fat i noget rigtig. En god coversang skal gerne have noget genkendeligt, fx melodien. Hvis melodien er god og iørefaldende, så skal det fremgå af coverversionen også Men er det nok? Nej, der skal noget ekstra til. Fortolkeren skal lægge et eller flere lag på, der viser noget om, hvilken fortolker, der er tale om. Når Beatles fortoker ældre rocknumre, så er man aldrig i tvivl om, at det er Beatles, der fortolker. For nu at sætte det på spidsen. Her er så en fortolkning af Velvet Undergrounds “Perfect Day” ved Andrew Bird om Matt Berninger (The National). Er det en vellykket fortolkning? Døm selv.
