Capac anbefaler: Den syvende søn

21. november 2016

Bag band- eller projektnavnet Den syvende søn finder vi Adam Winberg (trommer), Tobias Winberg (bas), Mads Jensen (tangenter), Mikkel Grue (guiatar) og Michel Belli (sang). Og ja, sidstnævnte Belli er ‘ulven’ Peter Bellis søn, der allerede har to album pÃ¥ samvittigheden, men nu indgÃ¥r i en regulær bandsammenhæng. Det ændrer dog ikke ved, at Belli-navnet svæver over bandets andet album. Dels lyder Michel Bellis stemme grangiveligt som faderen i en, ja, yngre udgave. Men ogsÃ¥ musikalsk er der en forbindelseslinje mellem unge Belli og den gamle pigtrÃ¥dsmusiker Peter.

Musikken og teksterne på pladen står i dybeste gæld til en rockmusik, der har sine rødder i tresserne. Som en god del af den progressive rock fra tresserne befinder Den syvende søn sig i krydsfeltet mellem medrivende, iørefaldende rocksange og tressernes forkærlighed for at give plads til musikalsk eksperimenteren og improvisation. Uden direkte at lyde som nogle af forgængerne har Belli og Co. skabt en rockmusik, der emmer langt væk af den tids sans for en lytteværdig blanding af popappel og alvor.

Og teksterne, der heldigvis er aftrykt pÃ¥ indersiden af vinylalbummet, kan ikke løbe fra, at de er skrevet ind i en tradition, der gÃ¥r gennem C. V. Jørgensen og tilbage til de mest seriøse af tressernes danske beatpoeter. Tekster, der ikke giver køb pÃ¥ den umiddelbare forstÃ¥elighed, som gængs pop og rock altid har været leveringsdygtig i, men samtidig taler i billeder og vendinger, der befinder sig i poesiens grænseland. Ja, Michel lyder ikke kun som far Peter, men ogsÃ¥ – undervejs og  ganske vist kun punktvist – som Carsten Valentin Jørgensen i sit mest alvorlige og kreative hjørne. Og det kan jo kun forstÃ¥s som et kompliment. Belli har et potentiale at bygge videre pÃ¥.

Den syvende søn II er et album, der fungerer bedst som netop et album. Det er ikke et udpræget hitalbum, men netop et af den slags lytteoplevelser, der i vores tid får det sværere og sværere, fordi albumformatet er en truet eksistens. Og ikke mindst af den grund fortjener Den syvende søn II at blive genstand for musiklytternes opmærksomhed. Hermed anbefalet.

Den Syvende Søn. Produceret af Tore Nissen og bandet. Target Records. Udkom d. 11. november.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

211 har læst indlægget
12,897