Lou Reed på lærredet

2. december 2016

I gÃ¥r aftes kom jeg helt tilfældigt til at se det meste af Wim Wenders’ film Faraway, So Close!f fra 1993.


Og det ærgrer mig lidt, at det var tilfældighedernes spil – jacta est alea! – der fik mig ind i filmen, for jeg er en stor beundrer af denne tyske instruktør, der laver nogle film, der pÃ¥ deres egen langsommelige, lidt gammeldags facon skaber særprægede stemninger, som man ikke finder andre steder – og derfor demonstrerer, hvad filmkunsten kan, nÃ¥r den er god. Filmen handler – for nu at gøre det meget kort – om en engel, der falder og bliver menneske i Wenders yndlingsby, Berlin.

Desværre er jeg ramt af en kraftig influenza, og filmen, der varer ca. to og en halv time, blev sendte relativt sent, sÃ¥ jeg gik i seng, inden filmen var slut (med en beslutning om at se filmen igen, nÃ¥r omstændighederne tillader det). Men – heldigvis – nÃ¥ede jeg at se Lou Reed optræde i filmen. Han har en lille rolle som sig selv. Først ser man ham sidde med sin guitar (se foto ovenfor) og spille lidt af sangen “Berlin”. Lidt senere ser man ham i en koncertsituation, hvor han spiller “Why can’t i be good”, og han dukker ogsÃ¥ op som sig selv i en lille scene med englen Karl. Nok til at gøre filmen ekstra interessant for mig.

PS. SÃ¥ vidt jeg ved og har kunnet researche mig til, sÃ¥ findes sangen “Why can’t I be good” kun pÃ¥ soundtracket til filmen – og en maxisingle, der blev udsendt i forbindelse med filmen, hvor ogsÃ¥ Nick Cave bidrager med en sang. Desværre. For det er en sang, der minder meget om et af mine yndlingsalbum med Reed, Magic and loss, der kom Ã¥ret før filmen. MÃ¥ske er der tale om et “outtake” fra den plade!?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

244 har læst indlægget
13,457