Apropos: Den Korte Avis

10. december 2016

I dagens nyhedsstrøm kan man læse om rejsefirmaet TUI (der indtil for nylig hed Star Tour). TUI har trukket sine annoncer væk fra internetavisen Den Korte Avis, der drives af ægteparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. TUI følger dermed i fodsporet på storbanken Nordea, der gjorde det samme forleden. TUIs pressechef begrunder fravalget af Den Korte Avis med følgende ordvalg:

– Det har vi valgt at gøre, fordi vi gerne vil være en virksomhed, som signalerer, at der skal være plads til alle, og de værdier, som Den Korte Avis stÃ¥r for, harmonerer langt fra med det, siger Nikolai Johnsen.

Og af DRs interview med Johnsen fremgÃ¥r det, at det dybest set handler om Den Korte Avis’ holdninger til indvandrere og flygtninge: “- Den Korte Avis har i lang tid slÃ¥et sig op pÃ¥ at have en masse forskellige nyheder, som er mere eller mindre løgnehistorier eller det pure opspind om indvandrere, og det harmonerer simpelthen ikke med det, vi stÃ¥r for, og de værdier vi gerne vil signalere.”. Stillet over for spørgsmÃ¥let om, hvorvidt firmaet ikke derved kommer til at blande sig i den politiske debat, svarer Johnsen: “- Det er politisk, hvis vi vælger at blive der, og det er ogsÃ¥ politisk, hvis vi vælger at trække os ud.”. Annoncering eller ikke-annoncering, begge dele er politiske handlinger i følge TUIs pressechef. En ikke uvæsentlig pointe i denne sammenhæng.

Den Korte Avis reagerede pronto pÃ¥ Nordeas boycot af avisen under overskriften Den Korte Avis er offer for et fuldstændig uhørt angreb pÃ¥ ytringsfriheden i Danmark. Jespersen og Pittelkow noterer sig, at Nordeas handling har sat gang i en veritabel kampagne rettet mod den lille avis. En række andre firmaer – herunder TUI – har fulgt efter storbanken Nordea og afmeldt deres annoncer. For Jespersen og Co. handler det ikke om annoncekroner, men om, at virksomhederne er ude i “en politisk aktion”. De skriver:

“Det stÃ¥r naturligvis enhver virksomhed frit for, hvor den vil annoncere. Men de pÃ¥gældende virksomheders begrundelse for at stoppe deres annoncering udgør en af de alvorligste trusler mod ytringsfriheden, vi har set her i landet i mange Ã¥r.”

Hvordan kan vi forklare dette paradoks, at virksomhederne kan annoncere hvor de vil, men hvis de stopper sÃ¥dan som Nordea m.fl. har gjort, sÃ¥ er det et angreb pÃ¥ ytringsfriheden?! Jo, virksomhedernes annonceringsfrihed bliver en trussel mod ytringsfriheden, nÃ¥r virksomhederne ytrer sig om baggrunden for (ikke)annonceringen. Hvis virksomhederne som sÃ¥dan ytrer sig frit, er det en trussel mod ytringsfriheden. Den Korte Avis langer ud mod de ‘politiserende virksomheder’.

Selv om jeg ikke har noget som helst til overs for de to frafaldne venstreorienterede politikere Jespersens og Pittelkows højrepopulistiske internetorgan, og selv om deres kamp let kan forveksles med Davids kamp mod Goliath, så mener jeg, at de faktisk har en vigtig pointe i deres kritik. Nemlig at virksomhedernes aktion anfægter ytringsfriheden. Problemet er, at ytringsfriheden som vi kender den fra fx Grundlovens § 77 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 10) gælder den enkelte borger. Der er ikke tale om fx store virksomheder, der agerer som et subjekt med meninger og holdninger.

Og lige præcis dette forhold – at virksomheder – agerer som subjekter for ytringsfrihedens er en tendens, der bliver mere og mere tydelig i vor tid. Hvad enten det er kaffefirmaet Starbucks, der bortcensurerer Bruce Springsteen pÃ¥ grund af en sang om sex, eller det er Facebook eller Apple, der bortcensurerer brugernes posteringer af nøgenhed, sÃ¥ er der tale om samme fænomen: At kapitalistiske virksomheder optræder som agenter pÃ¥ den scene, vi kalder ytringsfrihed. Og det udgør en trussel mod ytringsfriheden, som vi har kendt den.

Det er bekymrende, nÃ¥r virksomheder begynder at politisere pÃ¥ denne mÃ¥de, fordi de har en hel anden (økonomisk) magt end den enkelte borger har. Og man kan se det som værende et udtryk for, hvordan kapitalismen breder sig til omrÃ¥der, som den tidligere har holdt sig ude af. Men, og det er vigtigt at forstÃ¥ – hvilket Den Korte Avis tydeligvis ikke gør – virksomhedernes politiseren sker ud fra det samme gamle motiv: profitmotivet. TUI bekymrer sig ikke om indvandrere og flygtninge pÃ¥ anden mÃ¥de end som potentielle kunder, man kan tjene penge pÃ¥. Og det samme gælder Nordea og de andre virksomheder.

Den lille sag om annoncerne i Den Korte Avis kan se bagatelagtig ud i den store nyhedsstrøm, der skyller hen over os dagligt. Men den er et tegn – et symptom – pÃ¥ hvordan kapitalen underlægger sig politiken i disse Ã¥r. How capital captured politics, som den slovenske filosof Slavoj Zizek pointerede i forbindelse med Wikileaks offentliggørelse af papirerne omkring de sÃ¥kaldte TISA-forhandlinger.

Den Korte Avis har altsÃ¥ fat i noget, men som frafaldne venstreorienterede formÃ¥r de desværre ikke længere at se perspektivet i deres egen kritiske pointe. I stedet forsøger de at gøre det til en højrepopulistisk kamp mellem “en hovedstrøm i samfundsdebatten”, som Jespersen og Pittelkow bilder sig ind at repræsentere, og “et klart mindretal”, bestÃ¥ende af de firmaer og personer, der boycotter annonceringen i den lille avis. Og dermed bliver Den Korte Avis’ kritikpunkt reduceret til et slag i luften.

——————-

Og til slut lidt indoktrinering…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Eric kommentarer:

    Virksomheder har da alle dage ageret politisk og som subjekter. De annoncerede ikke i de nu hedengangne socialdemokratiske aviser, de støtter stadig de borgerlige partier med penge, og de bruger masser af penge på lobbyarbejde.

    At virksomhederne vælger IKKE at annoncere (støtte) i Den korte Løgnehistorie anfægter på ingen måde ægteparrets ret og frihed til at lyve, og selvom organet ikke er medlem at Pressenævnet, får det fortsat mediestøtte på vistnok 149.000 fra staten = os, som ikke kan vælge det fra.

    At sammenligne det med fx Apple, der har magt til at styre, hvad der publiceres, er i mine øjne helt forfejlet.

  2. capac kommentarer:

    @Eric: Det afgørende er sÃ¥dan set ikke, at virksomheder, som du rigtignok skriver, agerer som politiske aktører ved at annoncere i fx socialdemokratiske eller borgerlige aviser eller indirekte ved at støtte borgerlige partier og aviser. Det nye er, at de italesætter den politiske aktion ud fra en “politisk korrekthed”. Og dermed – det er sÃ¥dan set min pointe – støtter de danske virksomheder en tendens i kapitalismens udvikling, der peger i retning af kapitalens belejring og underlæggelse af det politiske. Og for mig at se gÃ¥r der en direkte forbindelse fra afvisningen af Den Korte Avis (af dens løgnagtige historier om indvandrere osv.) til Apples afvisning af fx bogomslag med nøgenhed eller Facebooks konstante censurering af brugersider.

Skriv en kommentar

520 har læst indlægget
14,680