Religiøs fanatisme
20. februar 2008SFs formand har været i næsten alle medier, fordi han i går – endnu engang – meldte klart ud over for den yderligtgående politisk-religiøse gruppering Hizb-ut-tahrir. Og Villy er inde på et interessant spørgsmål: Hvor har disse fanatikere ikke for længst forladt det borgerligt demokratiske, verdslige, materialistiske Danmark til fordel for steder i verden, hvor deres overbevisning finder større forståelse? Fx Saudi-Arabien eller Afghanistan? En nærliggende og paradoksal forklaring kunne være, at de faktisk ikke vil give afkald på den materielle velstand, de har. Men endnu mere sandsynligt er det, at denne fanatisme er afhængig af det forhadte samfund, de lever i. Som en anden parasit næres den af sin modsætning, indgår en symbiotisk forhold, uden hvilket den ikke ville kunne trives. Ved at bo og leve midt i den vestlige dekadence og blandt vestens hedninge kan bevægelsen nære sit martyrium. Man har set det før, at sådanne ekstremismer næres af deres egen umulighed. Tænk blot på RAF i halvfjerdsernes Tyskland.
