Capac anbefaler: Solsort – Jeg husker det hele, jeg husker ingenting

30. januar 2017

Med albummet Jeg husker det hele, jegh husker ingenting springer sangerinden og sangskriveren Betina Følleslev ud af duoen Strawberry Blonde og debuterer som solist under kunstnernavnet Solsort. I forvejen var løbet en lille håndfuld singler.

Tonen og stilen slås hurtigt an med Følleslevs fordanskning af den svenske singer-songwriter Mellissa Horns sørgmodige sang om stå på egne fødder og savne mindre og mindre. Det akustiske arrangement og Betinas smukke, kildevandsklare, feminine stemme rammer den svensk-nordiske folktone helt rent og sætter dermed niveauet og stemningen på pladen. Vi har at gøre med nordisk inspireret, dansk folk med klare popkvaliteter. En krydsning, der både sigter mod mainstream og mod det store folkpublikum, der altid har ørerne åbne for nye bekendtskaber.

Bortset fra Horn-sangen og et itonesat digt af Henrik Nordbrandt (Lille krigsbarn) så står Følleslev selv for tekst og musik på pladen, selv om hun får hjælp af flere af de medvirkende musikere. Og Følleslevs egne tekster rammer fint den dansk-nordiske tone med dens melankoli og dens særlige, kølige, lyriske kvaliteter. Og tidsånden har sat sit vandmærke på teksterne i form af den allestedsnærværende melankoli, problembevidstheden og den kroniske eftertænksomhed, som pladetitlen også pointerer. Så pladen er både i pagt med sin samtid og i gæld til en gammel folke- og visetradition, kan man sige.

Pladen har nok popkvaliteter i kraft af det melodiske og i kraft af Betina Følleslevs stemmepragt, der må kunne behave ethvert popøre. Men der er dog ikke tale om en regulær popplade, men om en moderne, popfarvet folkplade, der bør konsumeres som sådan af dem, der kan lide folk. Hermed varmt anbefalet af denne folkfan.

Solsort. Jeg husker det hele, jeg husker ingenting. Produceret af kunstnere selv og Michael engman Rønnow. Gateway Music. Anna Music. Magic Music. Er lige udkommet.

 

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

592 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62