Den 8. marts: Kate & Anna Mcgarrigle, Mary Black og Linda Ronstadt

8. marts 2008

Jeg ville egentlig skrive endnu et indlæg om prostitutionsforbudsdebatten i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Men da Ritt Bjerregård og et par andre kvindelige sosser mener, at der ikke kan fremføres argumenter for en bevarelse af retten til at prostituere sig og retten til at købe sig til sex hos et andet menneske, vil jeg undlade det. Den slags forbudstænkere vil jo ikke debattere, men blot forbyde.
Men heldigvis er der musikken. Og den er fuld af kvinder, der ‘stiller sig offentligt til skue’ (pro-stituere) til glæde for sig selv og andre, herunder mænd.
Jeg kom lige i tanke om de to søstre Mcgarrigle, fordi Fruen, medens jeg var på job, havde fundet duoens første langspilplade frem af reolen for at høre deres store hit “Complainte pour St. Catherine“. Det er da også en af den slags dejlige sange, man kan sætte på “repeat” på afspilleren uden nogensinde for alvor at blive træt af den.
Jeg husker tydeligt, den første gang, jeg hørte Mcgarrigles. Det var en sen aftentime, hvor Hans Otto Bisgaard – dengang endnu kun ved radioen – spillede den. Og han blev i øvrigt ved i lang tid derefter. Min far sejlede dengang mellem Esbjerg og England, og det var en smal sag hurtigt at få fremskaffet et eksemplar. Siden har jeg været en stor fan af dem (og hele deres store familieprojekt, der omfatter Loudon Wainwright, Rufus W., Martha W. og flere andre).
På Youtube faldt jeg over en meget fin optagelse fra den tyske tv-station WDR (1977) af nummeret “Foolish You“. Og medens vi er ved smukke, stærke kvinder med stemmer, der gør selv hårde mænd bløde om hjertet, så er her irske Mary Black med sin version af netop Kate & Mcgarrigles sang om den svære kærlighed: “Heart like a Wheel”. Mary må meget gerne synge for mig, når jeg skal sove! Og for at runde denne lille markering af, så er de to søstre her sammen med Linda Ronstadt. Sammen giver de englene konkurrence til stregen med deres version af Steven Fosters “Gentle Annie”.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

360 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62