18.4 % til Socialdemokratiet

13. marts 2008

Som forudsagt fortsætter Socialdemokratiets tilbagegang, medens nogle af partiets støtter går over til Socialistisk Folkeparti. Selv om analyseinstitutternes opinionsmålinger skal tages med en spand vejsalt, så er tendensen vel ikke til at tage fejl af. Det engang så store arbejderparti er en skygge af sig selv. Et tungt ansvar ligger på Helle Thorning Schmidt og hendes flok, men sandheden er, at nedturen startede før hendes tid, under Poul Nyrup Rasmussen. Ja, måske skal vi endnu længere tilbage i partihistorien for at finde årsagerne til den aktuelle voldsomme deroute. Jeg tror, at partiet betaler prisen for den såkaldte modernisering af partiet – à la Tony Blair. Katolikken Blair gjorde det engelske socialdemokrati til et stort moderne, borgerligt parti, der lagde markant afstand til partiets socialistiske fortid. Og fik succes i kraft af lederen Blairs retoriske begavelse. Med Blariificeringen af partiet lagde de danske socialdemokrater også afstand til partiets forhistorie som arbejderbevægelsens store folkelige parti, der vidste, hvor solidariteten lå. Symptomet på udviklingen ses i fagbevægelsens løsrivelse fra partiet. Uanset hvor dygtig Thorning Schmidt er som leder – og dygtig, det er hun uden tvivl – så får hun umådeligt svært ved at genskabe den folkelige tilslutning til partiet. Spørgsmålet er vel snarere, om det overhovedet er muligt?

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

203 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62