The Turtles – Happy Together

20. marts 2008


Bedazzled.tv har fundet en rigtig fin optagelse frem med The Turtles og deres største hit fra 1967 Happy Together. Her.
The Turtles var et forbindelsesled mellem den eksperimenterende psychedeliske rockmusik og den underholdningsprægede bubblegum pop i tresserne. Lyden var klart inspireret af den første og sansen for hitlisteorienterede popsange var helt i tråd med tyggegummipoporkestrene. Happy Together var bandets lucky punch. Den blev deres største hit og varemærke. En sang i hippieånden, der går lige ind i hjernen med sit guitarriff og stærkt iørefaldende melodi. Til historien hører også, at sangen overtog førstepladsen på den amr. hitliste efter Beatles’ Penny Lane – og forblev Turtles’ eneste nummer 1.
I 1968 udsendte de deres berømmede concept-album The Turtles Presents The Battle Of The Bands, hvor de spillede rollerne som elleve forskellige bands med elleve forskellige sange. Fra albummet blev der udsendt to hitsingler: Elenore og You Showed Me. Sidstnævnte sang var i øvrigt skrevet af ingen ringere end Gene Clarke og Roger McGuinn fra The Byrds.
I 1969 blev albumsuccessen fulgt op af Turtle Soup, der blev produceret af selveste Ray Davies fra The Kinks. Ray Davies eneste produktion med et andet band. Og pladen var meget inspireret af Davies’ interesse for conceptplader dengang. Kinks havde lige udsendt klassikeren The Kinks Are The Village Green Preservation Society, en af periodens hovedværker. Som tilfældet var med Kinks’ plade, så fik den fine anmelderroser, men ikke den store kommercielle succes – og herefter gik Turtles mere eller mindre i opløsning.

2 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    2 medlemmer af Turtles fortsatte siden deres karriere som the phlorescent Leech and Eddie hos Frank Zappa.
    http://en.wikipedia.org/wiki/The_Turtles

  2. capac kommentarer:

    @mb: Ja, og sÃ¥ er vi tilbage hos ham Frank igen… ;-)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

616 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62