1967: Helte og skurke

24. juli 2017

På denne dag i ’67 udkom også Beach Boys’ “Heros and Villains”, en af mine favoritter med bandet. Nummeret var egentlig tænkt som en central sang på det legendariske Smile-album, der blev kasseret dengang – og først for ganske nylig er blevet udsendt. Så nummeret blev omarrangeret og kom i stedet med på Smiley smile, der udkom samme år.

I følge legenden var det Brian Wilsons ønske, at “Heros and Villains” skulle overgå den foregående single, “Good Vibrations”, musikalsk set. Og han brugte mange studietimer på sangen og samarbejdede med legenden Van Dyke Parks – uden at det endelige resultat nåede “Good Vibrations” svimlende højder af kreativitet. Men mindre kan også gøre det. Jeg synes, det er en spændende sang i  Beach Boys-kataloget, som vidner om Wilsons store talent.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

76 har læst indlægget
14,464