Politiske kommentatorer

26. marts 2008

Jeg havde netop lejlighed til at se programmet “Debatten” pÃ¥ DR1. Debatten drejede sig om oppositionen – repræsenteret af SFs Villy Søvndal, Det Radikale Venstres Margrete Vestager, Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen og Enhedslistens Frank Aaen – og den parlamentariske situation, der er opstÃ¥et som følge af SFs markante fremgang. Vil en samling af oppositionen være mulig? Og hvad betyder Villy Søvndals markante udmeldinger om islamisk fundamentalisme og udemokratiske bevægelser i den sammenhæng? Osv.
Med i udsendelsen var – selvfølgelig – en journalistisk ordstyrer og sÃ¥ Niels Krause Kjær, journalist og forfatter fra Syddansk Universitet. Sidstnævnte havde en slags rolle som “oversætter” og “fortolker” af politikernes argumentation. Krause Kjærs kvalifikationer ufortalt, sÃ¥ er hans rolle et symtom pÃ¥ den grasserende spinificering af det politiske. Politikernes ord kan Ã¥benbart ikke længere stÃ¥ alene. De skal tygges igennem af en spinner og som søbemad lempes ind i vælgerne. Jeg mener, at denne spinificering er en trussel mod demokratiet. Dels giver politikerne en aura af uforstÃ¥elighed og mistænkelighed. Man kan ikke rigtig have tiltro til, hvad politikerne siger. Ja, værre endnu: De ved ikke, hvad de siger. Derfor er det nødvendigt at oversætte og fortolke, hvad der kommer fra deres læber. Dels er dette journalistiske op-spin nedladende over for vælgerne. “NÃ¥, I tror, I ved, hvad politikerne snakker om?! Næ, nu skal I høre her. Sagen er… osv.”. MÃ¥ vi sÃ¥ blive fri!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Ravelli kommentarer:

    Helt enig! Og Krause er ikke uskyldig. Han har gjort det før. Der var i sin tid en debat pÃ¥ TV2-News mellem Frank Aaen og Jens Hald-Madsen (dengang udenrigsordfører for Venstre) om Christopher Guldbrandsens beskyldninger, i filmen “Den hemmelige krig”, om dansk udlevering af fanger til mishandling i Afghanistan. Regeringen (inkl. Statsminsteren i folketingssalen) og Jens Hald blev ved og ved at kalde filmen for “Frank-Aaen-filmen”, fordi Frank Aaen var blevet interviewet undervejs i tilblivelsen af filmen. Dette trick bevirkede, at man hurtigt holdt op med at tale om fangemishandling og istedet talte om DRs politiske tendens. Var Frank Aaen virkelig med til redigeringen, af filmen, er der for mange venstreorienterede pÃ¥ DR, osv. Krause kom sÃ¥ ind til sidst i debatten som en deus ex machina og blev spurgt af studieværtinden, hvem der havde ret. Den “ydmyge” “ekspert” sagde, at han ikke kunne afgøre substansen i sagen, men at begge sider havde lige gode argumenter og at der var en kamp om sandheden (eller noget lignende – noget vrøvl som enhver kunne sige). Hvad han imidlertid dermed gjorde var, at han BEKRÆFTEDE regeringens udlægning af sagen: Det handlede om DRs troværdighed og forskellige opfattelser af virkeligheden, og IKKE om menneskerettigheder og Guantanamo osv. Klogt gjort af Venstre, men skandaløst af journalisterne.

  2. capac kommentarer:

    @Ravelli: Og sÃ¥ er der sagen om Krause Kjærs skriverier for en konservativ folketingskandidat. Tendensen (og det er vist en underdrivelse) til at lade journalister være “dommere”, “fortolkere” osv. er skræmmende. I gÃ¥r aftes hørte jeg P1 Debat pÃ¥ vej fra arbejde og mÃ¥tte lægge øre til en journalist, der ikke blot afbrød politikerne (igen Sass Larsen og en venstremand), lagde ord i munden pÃ¥ politikerne, afbrød dem helt umotiveret (en jingle…), “udlagde” deres ord osv. Politikerne reduceres til statister i en journalistisk reality-show, hvor deres eneste berettigelse er at levere underholdning til det journalistiske program. Det er selvfølgelig at sætte tingene pÃ¥ spidsen. Men hvis disse spinnere skal sætte sig mellem vælgerne og politikerne, sÃ¥ har vi virkelig et stort problem. I øvrigt: tak for din kommentar, som jo slÃ¥r hovedet pÃ¥ sømmet.

  3. Ravelli kommentarer:

    God observation med P1-debat. Det er derfor, debatter ofte mislykkes idag. (Det var ogsÃ¥ Jes Stein Pedersens problem i Deadline 2. sektion i lang tid.) Man stopper efter hvert udsagn, opsummerer, omformulerer, og stiller sÃ¥ et nyt spørgsmÃ¥l til mod-debattøren. Det er møg-irriterende! Faktisk er den ellers noget gumpetunge Jesper Larsen pÃ¥ Debatten efter min mening i virkeligheden bedre her: Han bliver ofte nærmest skrevet ud af debatten, indtil han igen mÃ¥ rÃ¥be: “Her bryder jeg sÃ¥ ind!!” Men ogsÃ¥ han har en rem af huden.
    Hvad er det, der er galt? Det er vel noget med, at man tror at meninger er noget, der kan præsenteres én af gangen. Som om, det var interessant at A mener x, mens B mener y. Det, der er interessant, er jo netop hvordan B forholder sig til x – og om A tager fejl, lyver, manipulerer – eller de “i virkeligheden” (som man siger) er enige.

  4. capac kommentarer:

    @Ravelli: Jeg er lige ved at tro, at vi skal gÃ¥ et skridt videre. Meninger er ikke bare noget, der kan “præsenteres” (den famøse re-præsentation). Men noget, der kan produceres pÃ¥ efterspørgsel. Læg mærke til debatten om Socialdemokratiets deroute, hvor kravet synes at være, at ny mÃ¥ de producere en ny politik osv. Ikke noget med at stÃ¥ ved solide grundholdninger. Socialdemokraterne er pÃ¥ godt og ondt eksponenter for den nye meningsproducerende politik, fordi de med indførelsen af Blarismens neo-liberalistiske tankegang slap forbindelsen til det “ideologiske” fundament (marxismen i en eller anden revideret form) og dermed kom til at svæve i den medieskabte “virkelighed”. Producér en ny skattepolitik, en ny socialpolitik, velfærdspolitik osv. Indtil opinionstallene siger: Dur (ikke)! Politikerne er blevet inficeret af den journalistiske nyhedsvare- og infotainment-tænkning. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at sÃ¥ mange journalister (fx socialministeren) har sÃ¥ let spil i politik. I øvrigt er jeg enig med dig i dine pointer.

Skriv en kommentar

273 har læst indlægget
13,527