Cover-nostalgi

30. marts 2008

Nu, hvor CD’mediet (mÃ¥ske) er ved at blive udfaset, er det endnu mere vemodigt at tænke tilbage pÃ¥ Long Playing-pladen og dens særlige fortrin: coveret. “Ommeren”, som man kaldte den engang, da det endnu var betimeligt at fordanske engelske gloser. Det var noget særligt at fÃ¥ fat i en LP med et flot cover. MÃ¥ske var der oven i købet aftrykt tekstark indlagt eller teksterne var trykt pÃ¥ en af siderne, som der ogsÃ¥ kunne være flere af. Og sÃ¥ var det godt plads til grafiske udfoldelser og flotte fotos.
Crosby, Stills & Nash’ første album Déja Vu skilte sig ud ved at have et nærmest læderagtigt, nubret cover med en meget speciel duft. Det var et meget kraftigt cover, der mindede – nok ikke tilfældigt – om rammer til gamle fotografier. Og pÃ¥ forsiden er bandet afbilledet pÃ¥ en sepiatonet fotografi, der fÃ¥r en til at tænke pÃ¥ de gamle nybyggerdage med revolverhelte, cowboys og uendelige prærielandskaber. Et cover, der var fint afstemt til titlen Dèja Vue…
Nu kan man få et album på en USB-pen. Det er ligesom ikke helt det samme. Suk.

Dèja Vu – Crosby, Stills, Nash & Young ’74 (syret udgave!)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. klaus kommentarer:

    ‘ommeren’ mindes jeg ikke at have hørt brugt i den sammenhæng, men jeg kan godt huske mit første møde med det omtalte omslag som ejermanden ikke var meget for at vi andre pillede ved… og sÃ¥ oplevede jeg for nogle Ã¥r siden til et antikvarloppemarked at en dreng omkring de 12 trak en lp frem og spurgte sin far: – hvad er det..?

  2. capac kommentarer:

    @Klaus: SÃ¥ vidt jeg husker slog “ommeren” heller ikke helt igennem alle steder, men jeg hørte det blandt andet i radioen – og synes det er et godt og visuelt stærkt ord.

Skriv en kommentar

243 har læst indlægget
14,464