Chuck Prophet på Letterman

9. april 2008

Min forbindelse i Kolding, Kim, har sendt med et link til en video med Chuck Prophet, hvor han optræder på The Letterman Show og spiller nummeret “Doubter of Jesus” fra sit seneste album Soap and Water.
Chuck Prophet har en fortid i det amerikanske band Green on Red, som Kim introducerede mig til for et par år siden. Green on Red var især aktive i firserne, men har været gendannet fornylig. Bandet forbindes med det, man engang kaldte ‘desert rock’ og med den tidligere omtalte ‘cow punk’ eller ‘country punk’. Green on Red udsendte deres første album helt tilbage i 83 – Gravity Talks (på Slash Records). Den kom efter et par EP-plader. Først i 1985 kom Chuck Prophet med og indspillede sammen med bandet Gas Food Lodging (Enigma). Herefter fik Green on Red – hvis navn er en sangtitel – kontrakt med det større pladeselskab Phonogram/Mercury, der stod for udsendelse af de næste fire plader: No Free Lunch, The Killer Inside Me, Here Comes The Snakes og This time Around. I 1992 besluttede medlemmer sig for at kaste håndklædet i ringen og stoppe.

Green On Red – live, London 1992 – del 1

Del 2

Chuck Prophet – i studiet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Kim kommentarer:

    Når der nu remses udgivelser med Green on Red op – så bliver man altså nød til at have “Scapegoats” fra 91 og “Too much fun” fra 92 med. Specielt Scapegoats er noget af det bedste bandet fra Tucson fik lavet. Sangene “Shed a tear”, “Baby loves her gun” og “Little things in life”, skulle med på min I-pod hvis jeg måtte tilbringe resten af livet på en øde ø. De to plader blev udgivet på China Records. Chuck Prophet spiller med band på spillestedet Dexter i Odense på lørdag – vist nok eneste koncert i Danmark – i denne omgang. Behøver jeg at nævne at jeg skam da har billet – og glæder mig.

  2. capac kommentarer:

    @Kim: Hæ, jeg tænkte jo nok, at jeg kunne få dig på banen! Jeg behøver vist ikke at tilføje, at Kim er en stor fan af Green on Red.

  3. Kim kommentarer:

    Sidder her, sent natten til søndag – er lige kommet hjem fra koncerten i Odense. Det var bare hamrende godt. Chuck med band i topform. Spillede en hel del numre fra den nye plade, og lidt for få af de gamle. Eneste covernummer var Iggy Pop’s “I am bored” i en helt fantastisk version. Tilfredshed herfra – på trods af susen for ørerne – det hører med.

  4. capac kommentarer:

    @Kim: Ja, det velkendte sus af stor rock….

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image

læst 99 gange
Side 1 af 11
7892