Exit: David Cassidy – 67

22. november 2017

I nekrologerne omtales han som “teenageidolet”. Og det er også sådan, jeg husker David Cassidy, der nu er død i en alder af kun 67 år. Omkring 1970 var han pigernes idol. Ingen tvivl om det. Pæn ung mand med halvfjerdserstylet hår.

Hans karriere begyndte i sit-com-familien The Partridge Family, der var en stor succes på tv i USA i årene 1970-1974. Og den handlede om en familie, hvor sønnen – Cassidy – forsøgte at gå musikvejen. Og den banede vejen for Cassidys solokarriere. Enden på popkarrieren var alt andet end lyserød. Han fik massive alkoholproblemer, gik konkurs og fik til sidst demens. Dødsårsagen er ikke offentliggjort, men forlede blev Cassidy indlagt med organsvigt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

19 har læst indlægget
12,184