Filmelskeren Morten Piil er død, 75 år
24. marts 2018
Siden jeg var ganske ung har jeg læst dagbladet Information. Jeg begyndte at læse bladet på skolebiblioteket, da jeg gik i realen (ja, faktisk lidt før…), fordi jeg her kunne finde omtaler af moderne musik og film. Og siden har jeg i perioder abonneret på avisen, i den senere tid dog kun i weekenden. Og i de senere år har jeg været mere og mere tilbøjelig til at opsige abonnementet. Fordi mange af de skribenter, jeg holdt af, forvandt fra bladet.
Senest forsvandt Klaus Lynggaard over til Weekendavisen og overlod rockskriveriet til yngre – og i mine øjne mindre – talenter.
Og da jeg i midten af halvfemserne efteruddannede mig på Journalisthøjskolen i Aarhus gik det for alvor op for mig, at en avis ikke er bedre en summen af den skribenter. Således også for Information. Og jeg synes niveauet er faldet noget gennem de seneste år. Og flere gode skribenter har forladt bladet – enten for at finde andre græsgange eller af naturlige årsager.
Jeg blev mindet om det i dag, hvor jeg kunne læse Christian Mongaards kærlige nekrolog over Morten Piil, der gennem mange år var filmanmelder og -kritiker i bladet og som fik Mongaard ind som afløser. Og Piil kunne skrive om film. Han var, som Klaus Rifbjerg noterede i Piils antologi Film på hjernen, en af de få – en god håndfuld – kritikere, der virkelige betød noget. Vidende, skarp, præcis og med en personlig stil – og med en kærlighed til mediet, der altid emmede ud af anmeldelserne. Når man havde læst Piils anmeldelse, vidste man, om filmen var værd at bruge penge på eller ej.
Piil var uddannet på den klassiske journalistmåde gennem mesterlære. Hans læremester var en anden filmnørd, Ib Monty. Via et job som junioranmelder på Berlingske Tidende – hos et andet koryfæ, Svend Kragh-Jacobsen – blev han ført til Information i 1967, hvor han var til sin død, selv om der gik meget – alt for – langt mellem hans skriverier de sidste mange år. En uakademisk, selv- og mesteroplært skrivekugle med en lidenskab for filmkunst, der altid brændte gennem hans skrift.
Nu er Morten Piil ikke mere og endnu en grund til at opsige abonnementet på hans gamle avis har jeg fået.
