Genopfrisk undertonerne
25. juni 2018Det internationale musikfirma BMG har fået den udmærkede idé at udsende en række dobbeltopsamlinger – under titlen The Masters Collection – med kendte navne fra firmaets bagkatalog. Indtil videre er der kommet plader med fx Status Quo, Peter Green, Emerson, Lake & Palmer og Donovan. Og nu kommer endnu en sending med Art of Noise, The Sweet og – – The Undertones. Så der er en mulighed for at supplere samlingen, hvis man ikke i forvejen har dette fortræffelige bands sange.