Fattigdom som vækstfremmer

3. maj 2008

Som sædvanligt lyttede jeg til P1-debat, da jeg kørte hjem fra arbejde i gÃ¥r. Og det skulle jeg mÃ¥ske ikke have gjort. Nogle gange bliver jeg enten forstemt eller fÃ¥r lyst til at køre ind i et eller andet, nÃ¥r jeg hører debattørerne. I aftenens program havde man sat Knud Vilby, der er formand for socialpolitisk forening og mangeÃ¥rig journalist ved blandt andet Information, og Mads Lundby Hansen, cheføkonom ved den liberalistiske “tænketank” CEPOS i stævne for at diskutere regeringens dagpengestramninger, starthjælpen til flygtning og lignende. Baggrunden for debatten er, at en række socialrÃ¥dgivere, læger m.m. har været i medierne for at pÃ¥pege, at de pÃ¥gældende indgreb skaber større og større grupper af fattige i landet.
Af debatten, som man kan høre her (hvis man vil ophidses!), blev det mere og mere tydeligt, at Mads Lundby Hansen (og konsorter) ikke har andet at byde på end økonomiske modeller og økonomiske trossæt. Ethvert tilløb til human socialpolitik, hvor hensynet til den enkelte står over økonomiske hensyn, fejes af bordet. I den ceposke optik er der kun et par økonomiske ting, der tæller. Det er arbejde (arbejde til alle, der kan kravle og gå). Fuldtidsarbejde (med overarbejde). Og så vækst.
Den enlige mor med en hÃ¥ndfuld smÃ¥børn har bare at flytte til den anden ende af landet for at fÃ¥ et fuldtidsjob (om det sÃ¥ er som avisbud). Flygtninge, der har reddet liv og lemmer ud af konfliktzoner i den store verden, skal mødes med et klokkeklart budskab: De er her ikke for at finde gæstfrihed, omsorg og forstÃ¥else for de lidelser, de har været igennem, men for arbejde for at overleve. Derfor fÃ¥r de nÃ¥dsens knækbrød, sÃ¥ de har et “økonomisk incitament” – denne tilbagevendende borgerligt-liberalistiske eufemisme, der dækker over en socialpolitisk kynisme af værste skuffe – til at knokle røven ud af bukserne for at forsørge sig selv og den traumatiserede familie. Og i den dur.
Cepos-økonomen demonstrerede, at han og ligesindede ikke er i stand til at tænke ud over de liberalistisk-økonomiske dogmer, som de er blevet stopfodret med pÃ¥ universiteterne og handelshøjskolerne. Dogmatikken styrer hver eneste tanke i denne sÃ¥kaldte “tænketank”. Og et af resultaterne er fattigdom – materiel sÃ¥vel som intellektuel. Den materielle rammer de ulyksalige borgere, der bliver ramt af de politiske konsekvenser, den intellektuelle armod er en del af tænketankens centrale træk. Jeg græmmes.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Liberalisme er en -isme ligesom alle andre ismer.
    Men Cepos forsøger at servere det som en slags videnskab.
    Det er bare nøje selekterede eksempler og data, og især udeladte ditto de excelerer i.

    De lever i en boble, og det eneste de ser, er indersiden: et spejlbillede af sig selv.

    Man kan være overasket over at medierne (især DR) pt svælger i dem, men det er set før.
    De er tit bare duperede mikrofonholdere.

    Churchillsagde en gang : However beautiful the strategy, you should occasionally look at the results.

    i øvrigt og noget helt andet – http://www.youtube.com/watch?v=ZpRE3NvBH4g (en sang om cider)

  2. capac kommentarer:

    @mb: Jeg har ogsÃ¥ undret mig over, hvorfor medierne – og ikke mindst DR – en selvbestaltet “ekspert”- organisation som Cepos, nÃ¥r der skal debatteres. Men de har Ã¥benbart formÃ¥et at komme ind pÃ¥ den”ekspertlister”, som visse journalister automatisk bruger, nÃ¥r nogen skal hentes ind i studiet…

Skriv en kommentar

164 har læst indlægget
14,218