Nostalgi: Jasper

18. september 2018

På det stadigt voksende internet fandt jeg dette billede af et af mine musikhuller i Esbjerg. Radioforretningen Jasper, der lå på hovedstrøget, Kongensgade. Billedet er nok fra starten af halvfjerdserne (at døme ud fra den unge mand med Puch Maxi-knallerten og den lyse cowboyjakke). Og der er “udsalg” hos Jasper, så jeg har nok været derinde og finde en nedsat plade eller to (når det gik højt). I disse vinylrenæssancedage kan jeg godt savne butikker som Jaspers, hvor man kunne ose rundt og lytte til skæringer fra pladerne i pladebaren.

En af de plader, jeg købte hos Jasper, var Beatles’ dobbelt-EP Magical Mystery Tour. Det er så 51 år siden…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

12 har læst indlægget
12,949