Audiofile udgivelser: Neil Young og John Mellencamp

10. maj 2008

I den digitale udvikling har fokus været på problemerne omkring legal og illegal downloading – og måske knap så meget på de audiofile muligheder, som de digitale medier giver. Men har man fulgt med i udviklingen, så vil man nok have bemærket en stigende interesse blandt musikere for andre formater en henholdsvis de komprimerede discount-formater mp3, wmp osv. og CD-lydformatet.
Neil Young udgiver om føje tid hele ti dvd’er i det såkaldte Blu-ray format. Det nye bokssæt dækker tiden fra 1963 til 1972, dvs. fra Buffalo Springfield-perioden og ind i solo-perioden. Ud over musikoptagelser omfatter bokset videoer, manuskripter og andet godt fra hr. Young.
En af bevæggrundene for at vælge Blu-ray-formatet har været, at Young ville have en meget høj lyd- og video-kvalitet.
En anden kunstner, der heller ikke stiller sig tilfreds med de traditionelle lydgengivelser er John Mellencamp, hvis nye cd “Life, Death, Love and Freedom” udsendes på kaffe-firmaet Starbucks pladeselskab Hear Music i CODE-format. CODE-teknologien er udviklet af pladens producer, T-Bone Burnett, i samarbejde med en række teknikere, og skulle efter sigende sikre en lydkvalitet, der ikke er til at skelne fra de originale masterbånd… Så er vi vist ved at være dér! Den nye plade, der udkommer i juli, udsendes som cd og dvd, hvor cd’en er en traditionel version og dvd-en er CODE-versionen. Men den sælges til en almindelig cd’s pris…

John Mellencamp Paper In Fire

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

201 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62