Racisme

27. februar 2019

I den forgangne uge har der løbet en debat om ordet “racisme” i offentligheden. Foranlediget af en meningsudveksling i Folketinget mellem et medlem af Enhedsl isten og Pia Kjærsgaard, der er formand for Folketinget og medlem af Dansk Folkeparti. I sin egenskab af formand påtalte Kjærsgaard, at Enhedslistens medlem ikke måtte bruge ordet “racist” om et andet folketingsmedlem (fra Dansk Folkeparti).

I går aftes blev sagen bragt frem i DRs “Aftenshowet”, hvor de Radikale Venstres Zenia Stampe mente, at sagen burde føre til at Pia Kjærsgaard blev afskediget som formand for tinget, idet hun med sin indgriben ikke respekterede Folketingets udvidede ytringsfrihed. I den efterfølgende debat erkendte Stampe, at hun ikke vidste, hvad ordet “racisme” egentlig betød. Det var selvfølgelig en oplagt svaghed ved hendes forslag, fordi det netop er det ord, der er afgørende for, om Pia Kjærsgaard handlede korrekt eller ej.

I det hele taget har debatten om vor tids “racisme” været præget af en manglende – eller i hvert fald mangelfuld – forståelse for, hvad ordet betyder.

Hvis man foretager en enkel, elementær analyse af begrebet, baseret på, hvad leksikonet Gyldendals Store Danske fortæller, så får  man at vide – forkortet sagt – at ordet “racisme” bygger på forestillingen om “menneskeracer”, en forestilling, der daterer sig tilbage til 1700-tallets sidste halvdel, dvs. en periode, der ligger før evolutions- og populationsbilogiens opkomst. Altså et begreb, der ikke tager højde for fx Charles Darwins forståelse af arternes udvikling. Og netop evolutions- og populationsbiologiens indsigter, som den moderne verdens- og virkelighedsopfattelse hviler på, gør det ‘svært at argumentere for eksistensen af menneskeracer’, som leksikonet skriver. Hvis dette moderne synspunkt er rigtigt – og det er jeg helt overbevist om – betyder det, at såkaldte “racister”, altså personer, der fx politisk tænker mennesker som repræsentanter for racer, er bærere af ideologiske forestillinger, der daterer sig tilbage til en tid før det moderne borgerlige samfunds opståen. Forestililnger, der ikke alene opdeler menneskeheden i racer, men gør nogle racer overlegne i forhold til andre racer: “forestillinger om visse menneskeracers overlegenhed over for andre samt de diskriminerende handlinger, der knytter sig til sådanne forestillinger. Racisme bygger på den opfattelse, at menneskeheden kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige fysiske kendetegn, men også forskellige psykiske og moralske egenskaber, og at der eksisterer et hierarkisk forhold imellem disse, således at visse racer er andre overlegne”.

Af denne lille analyse af begrebet “racisme” kan man drage to konklusioner, der er relevante for den aktuelle racismediskussion. For det første kan man ikke tale om “racisme” eller anklage nogen for at være “racistisk”, hvis der ikke er en forestilling om menneskeracer på spil. Hvis ovennævnte medlem af Dansk Folkeparti for eksempel giver udtryk for, at indvandrere fra lande med islamisk kultur ikke lader sig integrere i samfundet, så er der ikke tale om racisme i streng forstand, men snarere om en generaliserende fordom over for mennesker med en bestemt kulturel baggrund. Måske kan det kaldes fremmedfjendsk, nedladende og andet, men racisme i streng forstand er det ikke. For det andet kan man konkludere, at selv om menneskeracerne altså ikke eksisterer, så eksisterer den bedagede racisme i bedste velgående. Og det er et stort problem for vor tid.

5 kommentarer

  1. Hugin kommentarer:

    @Capac: man kunne jo også se på racismeparagraffen, og efter min mening siger den noget andet.
    DF gik over stregen, og enhedslisten var i sin fulde ret til den udtalelse, og Pia Kærsgård (DF) favoriserede et medlem fra sit eget par

    Straffeloven §266 b – racismeparagraffen

    § 266 b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
    Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

  2. capac kommentarer:

    @Hugin: Ja, racismeparagraffen udvider betydningen af ordet racisme til at omfatte mere end racetilhørsforhold. Jeg ville
    blot gøre opmærksom på – hvilket sjældent reflekteres i medierne – at racisme bygger på en dybt forældet idé og at samme årsag
    burde henvises til historiens losseplads. Jeg synes, at problemet med racismeparagraffen er, at den netop udvander, at racisme er tæt forbundet til forestillingen om menneskeracer. Og det er problematisk, fordi netop denne forbindelse spillede en helt afgørende rolle i den nazistiske ideologi. I nazismen – til forskel fra fascismen – lægges der afgørende vægt på racespørgsmålet. Og det er en nøgle til forståelse af nazismen.

    I går var Kjærsgaard inde i DR “Aftenshowet”, hvor hun fik rigelig med tid til at fremføre sin holdning, der især gik på hendes ret som formand til at revse talere for upassende sprogbrug. Og desværre kom studieværterne ikke ind på det egentlige problem, nemlig at der er udvidet ytringsfrihed på Folketingets talestol og at den skal respekteres – også af formændene. At Dragsteds kritik blot var en fremhævelse af racismeparagraffens synspunkt gør bare Kjærsgaards holdning endnu mere absurd og afviselig. Men jeg tror, at Kjærsgaards og DFs taktik handler om at bortlede opmærksomheden fra de racistiske tendenser, der er og altid har været i Dansk Folkeparti.

  3. hugin kommentarer:

    @Capac: Må indrømme jeg har lidt vanskeligt ved at forholde mig til begrebet rase.
    Hvis vi skal tro videnskaben så udgår vi alle fra de samme stamforældre, så i min optik er der kun en rase, at vi har udviklet os forskelligt, ændre ikke på vores ophav.
    Hvis det efter min mening, skulle give mening med begrebet rase, så skulle neandertaler mennesket stadigvæk eksistere.
    Det gør de ikke.
    Når det så er sagt, så syntes jeg vi har lidt af et problem her, der er noget der ikke stemmer.
    I min optik burde begrebet rase ikke eksistere, men at der findes diskrimination, kan ikke diskuteres det gør der, og det skal bekæmpes.
    Enig med dig hvad angår DF.

  4. capac kommentarer:

    @hugin: Prøv at læse Gyldendals Store Leksikon om begrebet “race”. Artiklen argumenterer godt for, at begrebet ikke
    har nogen vicenskabelig gang på jorden, men fra første færd har været en ideologisk forestilling. Problemet er, at selv
    om racerne altså ikke eksisterer, så eksisterer racismen – altså menneskers overbevisning om, at der er racer, og at der
    er klasseforskel på racer. Den kolonialistiske overmennesketænkning lever i bedste velgående.
    Racismen, der jo desværre findes rundt omkring i verden, er en konstant udfordring for vores tænkning og for vores borgerlige samfund, der gerne vil fremstå som demokratiske og hvile på forestillinger om menneskers lighed og lige rettigheder. Jeg tror kun vi kommer til ondets rod, hvis vi styrker uddannelserne og sørger for, at de opvoksende generationer kun kender til racisme som et historisk levn fra en primitiv fortid.

  5. capac kommentarer:

    @hugin: Prøv at læse Gyldendals Store Leksikon om begrebet “race”. Artiklen argumenterer godt for, at begrebet ikke
    har nogen vicenskabelig gang på jorden, men fra første færd har været en ideologisk forestilling. Problemet er, at selv
    om racerne altså ikke eksisterer, så eksisterer racismen – altså menneskers overbevisning om, at der er racer, og at der
    er klasseforskel på racer. Den kolonialistiske overmennesketænkning lever i bedste velgående.
    Racismen, der jo desværre findes rundt omkring i verden, er en konstant udfordring for vores tænkning og for vores borgerlige samfund, der gerne vil fremstå som demokratiske og hvile på forestillinger om menneskers lighed og lige rettigheder. Jeg tror kun vi kommer til ondets rod, hvis vi styrker uddannelserne og sørger for, at de opvoksende generationer kun kender til racisme som et historisk levn fra en primitiv fortid.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

77 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62