Dick Dale – kongen af surfguitaren – er død, 81 år gammel
18. marts 2019Som ganske ung udviklede Dick Dale en lidenskab for to ting, guitarspil og surfing. Og de to interesser blev forenet, da han blev pioner i den såkaldte surfrockstil, hvor han var med til at udvikle guitarens mange muligheder – og blev inspirationskilde for senere guitarister, fx Jimi Hendrix, Beach Boys, Van Halen og Ry Cooder. Dale er citeret for at definere surfrock som “that rumbling and all that stuff like that they associated the heavy Dick Dale staccato… it sounded like the barrel of a goddamn wave”.