Gule blyanter

27. maj 2008

I går fik jeg en ustyrlig trang til at gå ud og købe en masse gule Viking-blyanter. I alle hårdhedsgrader, HB, 2HB osv. Måske nogle med viskelæder i enden. Og nogle af de røde. Hvor mange har jeg ikke gnavet i i skoletiden? Eller lavet riller i med neglen af lutter kedsomhed? De gule blyanter fulgte mig i mange år, indtil det blev moderne med trykblyanter. Og lidt længere end det…
I dag gik strømmen i hele nabolaget i flere timer. Nul computer, nul tv, nul radio, nul køleskab osv. Så ville det have været rart med blyanter og en god blok…

Opdatering: Uden blyantspidser går det jo ikke. Og tanken på de – geniale – gule blyanter fik tankerne til at glide til deres følgesvende blyantspidserne. Så vidt jeg husker spidsede min far og mor mine blyanter i begyndelse. Med en kniv. Det gik med en skarp kniv og forsigtighed. Så kom blyantspidserne ind i billedet. Når jeg besøgte min far på skibene i Esbjerg Havn kunne jeg bruge den sorte, tunge med håndsvinget. En velgørende knasende lyd efterfulgt af en lidt tyndere, pibende lyd, når arbejdet var fuldbragt. Og blyanter på rad med sylespidser. Oh, salig fryd.
Så kom de små metalblyantspidsere til penalhuset. Man kan stadigvæk få dem. I en lidt lettere variant. Senere kom dem af plastik, som jeg aldrig har kunnet forlige mig med.

12 kommentarer

  1. klaus kommentarer:

    http://www.pencilpages.com/
    og
    http://www.pencilrevolution.com/

  2. capac kommentarer:

    Wooden Wisdom i gult! Ja, det kan jeg lide!

  3. klaus kommentarer:

    i takt med at sudoku-dillen slog igennem, steg salget af blyanter i hele den vestlige verden med flere hundrede procent…

  4. capac kommentarer:

    Så noget godt er der da kommet ud af det talhalløj!

  5. Bente kommentarer:

    Capac, det er noget af det dejlige ved din blog: du fÃ¥r mig til at huske ting (og musik), som var smuttet nederst i hukommelsen ;-) Aner ikke, hvor jeg sidst har ejet en gul HB’er …

  6. Bente kommentarer:

    hvor > hvornår (selvfølgelig!)

  7. capac kommentarer:

    @Bente: Hvor og hvornÃ¥r – that’s the question(s)! ;-)

  8. anjoe kommentarer:

    Nævnte farver plus grønne og brune haves ditto blokke i flere størrelser, sÃ¥ næste gang strømmen ryger, er du velkommen til at lÃ¥ne. Transistorradioer er desuden pÃ¥ lager :-D Eneste minus er afstanden…

  9. capac kommentarer:

    Rart at vide, Anjoe! Det er i nøden, man kender sine venner! :-D

  10. Torben BoP kommentarer:

    Glem ikke den fantastiske granatformede blyantspidser af messing, dejlig tung og lækker.

  11. capac kommentarer:

    @TorbenBoP: Ja, dem af messing – som man stadigvæk kan fÃ¥. Men sÃ¥dan en nÃ¥ede jeg aldrig at fÃ¥.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

378 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62