Efter 20 dage

26. juni 2019

. Vi vil lave en klimaplan, en bindende klimalov og reducere udslip af drivhusgasser med 70 procent, siger Mette Frederiksen.

I et borgerligt folkestyre som det danske er det nødvendigt at lave kompromisser, hvis man vil danne en regering eller love eller finanslove osv. Sådan er det. Og det kan komme til at kompromittere de involverede partier, sådan som man fx så det ske for SF, da de dannede regering med Socialdemokraterne under Helle Thorning. Det kan også komme til at give knubs for partierne SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre,at de nu omsider – efter 20 dages forhandling – peger på Mette Frederiksen som statsminister. Vi får se – men det allervigtigste er det, Mette Frederiksen står citteret for ovenfor. En klimaplan, en bindende klimalov osv. En lille sten falder fra mit hjerte – klunk.

Regeringsgrundlaget.

 

4 kommentarer

  1. Farmer kommentarer:

    Det spændende bliver så, om man får lavet reelt klima-gavnlige tiltag, eller man blot lukker noget produktion i DK for at se samme produktion gennemført i andre lande med langt ringere klima-balance i produktionen.
    (Flyferier til oversøiske mål fra Hamburg i stedet for Billund. Yderligere animalsk produktion flyttet til Tyskland/Centraleuropa. Ko-afgræsninng af bevaringsværdige enge og overdrev erstattes af slåning med dieseldrevne maskiner. Fortsæt selv….)

    I øvrigt savner jeg en debat om/stillingtagen til det faktiske forhold, at metan (fra f.eks. komaver eller smeltende permafrostne tundraer) er en særdeles flygtig gas, som kun eksisterer ganske kort tid i atmosfærisk luft, medens CO2 er langt mere “sejlivet”.

  2. capac kommentarer:

    @Farmer: Det er uden tvivl en meget svær øvelse, regeringen har sat sig selv på. At eksportere produktion vil jo bestemt ikke reducere CO2-udledningen. I stedet skal man nok tænke ikke bare nationalet, men også lokalt (fx hvorfor skal jeg spise en grønsag, produceret i Peru, når den kan dyrkes på markerne uden for Aarhus? Bæredygtighed handler også om at tænke lokalt. Og det gælder selvsagt også animalsk produktion. Og en omlægning i den retning vil selvfølgelig tage tid.
    I det hele taget tror jeg, at det vil være klogt at væbne sig med en vis tålmodighed, samtidig med at vi insisterer på, at målet – Parisaftelens mål – skal ligge fast og nås. Det vigtigste er, at det er med i regeringens “forståelsespapir”. Og det forpligter. Lige som det forpligter, at samtlige politikere har indrømmet, at det er det, vælgerne/befolkningen vil. Hvis vi alle gør vores til det, kan det måske lykkes. I hvert fald er det nok første gang, at en dansk regering har stået over for så radikale forandringer. Jeg kan kun ønske regeringen god vind fremover.

  3. Farmer kommentarer:

    Også god vind herfra.
    Det helt afgørende er at lade de mill.år gamle kulstoffer i de fossile brændsler forblive hvor de er og bruge sol og vind.
    I planteavlen lægger vi i princippet solceller ud på marken om foråret i form af grønne planter, høster solenergien om efteråret for over vinteren at brænde dem af biologisk i maven på mennesker og dyr eller kemisk i et kraft/varmeanlæg til til strøm og opvarmning eller planteolie til at drive traktor og andre maskiner.
    For os konventionelle landmænd er der i udbyttet også plads til at bruge planteolie til produktion og transport af kunstgødning og kemikalier.

    Det er en et-års cyklus med årlig gentagelse.

  4. capac kommentarer:

    @Farmer: Som vi sang i halvfjerdserne: Hvad skal ind, sol og vind! Og selvfølgelig skal landbruget fortsætte, men måske
    – som alt andet – rettes ind mod de fælles mål i Paris-aftalen. Jeg tror, som sagt, at vi alle kan (og skal) gøre noget for at
    nå i mål, og at det – når alt kommer til alt – er sundt for os at revidere og ændre den måde, vi lever på. Til alles bedste.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

62 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62