Sport og politik: Megan Rapinoe
7. juli 2019
I aften møder USA og Holland hinanden i WM-finalen i kvindefodbold. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber på, at Holland løber med pokalen, selv om det ser svært ud. For jeg har det svært med den America-First-mentalitet, der præger kvindelandsholdet og dets publikum. En ubehagelig selvovervurderende, selvsmagende, selvfejrende attitude, der kan ødelægge stemningen ved enhver god fodboldkamp.
Nå, men det var slet ikke derhen , jeg ville. Derimod til den gamle traver, “sport og politik”. Lige så længe jeg kan huske tilbage i sportens historie, så har sportsudøvelse og politik været tæt forbundet. Vi så det i trediverne, da Hitler afholdt Olympiske Lege, hvor førerfolket fik problemer både med at vinde og med deltagere med en anden hudfarve end den “ariske”. Vi så det i 1968, da medlemmer af Black Panthers demonstrerede på medaljeskamlerne. Vi så det, da den palæstinensiske gruppe Sorte September tog gidsler ved sommerolympiaden i 1972 i München. Blot for at nævne nogle at de store politiske begivenheder, der fik stor mediebevågenhed.
Men sammenfletningen af sport og politik er også til stede på et mindre dramatisk plan, som fx når den kvindelige amerikanske fodboldspiller Megan Rainoe løbende markerer sig politisk. I forhold til sit lands præsident, Trump, som hun ikke vil møde, sin fortsatte italesættelse af lige rettigheder for alle, inkl. LGBTQ-personer og sin skarpe kritik af en konservativ, mandsdomineret fodboldverden. Senest har hun i skarpe vendinger kritiseret, at det internationale fodboldforbund FIFA har lagt finalen i WM for kvinder på samme sag, som Gold Cup og Copa America, to mandlige turneringer. Dertil kommer, at kvinderne bliver underbetalt i forhold til mændene.
Det er godt, at der er personer som Rapinoe, der klart melder ud i politiske spørgsmål og ikke lader det hele drukne i vi-er-alle-i-samme-båd-ideologien, der ellers hersker i sportens verden. Hun er et forbillede for mange af verdens piger og man kan kun håbe, hun også er det i kraft af sin modige, ligefremme håndtering af politiske emner. Sportudøvelse på internationalt plan er en talestol for politiske emner. Det handler om at bruge den til det formål. Godt gået Rapinoe. Og lad så det bedste mandskab vinde.
