1969: Harlem Cultural Festival

22. august 2019

I den forgangne weekend markeredes 50-året for Woodstock Festivalen. Men meget få husker, at vi i disse dage kan markere 50-året for Harlem Cultural Festival, der forløb i perioden 29. juni – 24. august i det år. Men Rolling Stone genopfrisker, hvad der skete, da “Det sorte Woodstock” blev afviklet.

Festivalen havde til formål at fejre sort musik, kultur og politik, der fremmede den sorte bevidsthed og stolthed. Og måske finder vi lidt af forklaringen på, hvorfor mange medier er så stille om denne store festival – i tresserne var den sorte befolkning politisk vakt og i opposition til det etablerede samfund. Og ved festivalen optrådte de sorte pantere som sikkerhedsfolk ved koncerter, fordi det lokale politik ikke ville. Og amerikanerne har svært ved at tilgive datiden politisering, selv i dag.

Blandt de mange optrædende fandt man Nina Simone, B.B. King, Sly & the Family Stone, Chuck Jackson, Abbey Lincoln & Max Roach, The 5th Dimension, Gladys Knight and the Pips, Stevie Wonder, Mahalia Jackson og Moms Mabley. Og koncerterne blev filmet – akkurat som tilfældet var med Woodstock – men blev aldrig genstand for kommerciel distribution. Og det forklarer nok også noget om, hvorfor festivalen så hurtigt gik i glemmebogen.

https://www.youtube.com/watch?v=3F8Cqp7smwM

 

 

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

101 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62