Wings genhørt

21. september 2019

Som bloggens faste læsere vil vide, så blev min Paul McCartney-samling øget betragteligt. Og jeg har benyttet lejligheden til at lytte til Macca og Wings de seneste dage. Og det har været en ren fornøjelse at dykke ned i Maccas sangskrivning og eksperimenteren. Og jeg er blevet bestyrket i min opfattelse af, at Wings-perioden bød på en støt voksende kvalitetsforøgelse. På album som Venus and Mars og Back to the Egg styrkes sangskrivningen af en sublim legelyst og eksperimentertrang. Her kan man studere legebarnet McCartney, der er fuld af ‘skøre ideer’, men ideer, der altid passer smukt ind i melodierne. Måske er Wings-perioden en lidt undervurderet periode i ex-Beatlens karriere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Frankie kommentarer:

    Lidt……nej meget undervurderet

    startede med universitetsturene, mindre ture i UK og Europa og i slutningen af 70 erne var de i UK, USA, Australien og store dele af Europa og resten af verden større en navne som WHO, Queen m.m. (Koncert for camputchea dokumenterer dette)

    5 albums i træk som nr. 1. red rose, band on the run, venus and mars, at the speed og WOA. bedst sælgende i 70 erne sammen med Elton john, abba og led Zeppelin.

    og som du siger; eksperimenterende med sange og produktion.

    Wings opbyggede sit eget navn uafhængigt af Beatles. Nogle stod på der og var overbeviste. anmeldere og beatles/Lennon fans stod af allerede på forhånd pga bagage og forventninger. Så meget mere imponerende at de klarede sig så godt.

    Da de forsvandt brat blev de glemt af de fleste og Beatles nostalgien tog over ikke mindst efter Lennons død. senere perspektivering blev beatles domineret og alle, selv PMC så lidt ned på wings tiden, de skiftende besætninger, linda Mccartney osv.

    men et grundigt lyt igennem udgivelserne og live optagelser, uden filter og sammenligningsrygsækken på viser mange smukke melodier, stærke rocksange og eksperimenter i flere retninger. Alle pladerne indeholder perler og glemte/undervurderede sange.

    Wings var store og musikken holder den dag i dag, ja virker nærmest frisk og aktuel

    MVH Frank

  2. capac kommentarer:

    @Frankie: I hvert fald er jeg ikke i tvivl om, at flere af Wings-pladerne er kommet til at stå lidt i skyggen af Band on the Run. Det er en fantastisk plade, der fortjener populariteten, men der gemmer sig så meget godt på de oversete plader, at det er synd og skam, at de skal stå derude i skyggen. I hvert fald er min begejstring for de oversete vokset betragteligt ved genhøret med dem.

  3. Frankie kommentarer:

    Wings genhørt

    Har lyttet en hel del til “This is Wings” på Spotify + de enkelte albums fra Wild Life til Back To The Egg på det seneste på nogle lange gåture.

    Jeg har lavet 5 egne playlister med : rocksange, de syrede, midt tempo rockers, ballader og rariteter (nogle numre i et par/flere kategorier).

    Min ide var at få styr på wings samlede værker og også at lave en liste, som så mange gør, hvor jeg ville forsøge at “ranke” deres albums fra bedst til værst.

    Konklusioner :
    1) Wings er svære at sætte i bås, PMC og bandet bevæger sig frit rundt imellem mange stilarter.
    2) Der er ingen værste album, de har alle et eller andet magisk, genialt, skørt og specielt over sig.
    3) Jeg nyder at lytte til hele deres katalog, kan stadig finde numre og plader hvor et nyt nummer pludselig rammer mig og “repeatknappen”
    4) en rangering af pladerne giver ikke så meget mening, fordi den er individuel og kan skifte over tid.
    5) wings holder den dag i dag.

    men her kommer den så alligevel, dags dato:

    1) Wings Over America; fordi det blev min indgang til Wings, fordi live versionerne viser wings som et rockband, med harmonier, soloer, hornsektion og spillelyst, samt at mange liveversioner bliver bedre/anderledes end studieversionerne.

    2) Venus and Mars og Band On the Run

    3) Wings at the speed of sound

    4) London Town og Back to the Egg

    5) Wild life og Red Rose Speedway

    Og så kan man se det på skrift og man kunne ændre det igen og igen…….
    Og jeg fortryder fordi nogle plader og sange kom langt op eller ned…..

    og så er der alle de numre som ikke engang er på disse plader:

    Give ireland back to the Irish, Mull of Kentyre, Life in the Country, Good Night Tonight, The Mess, Liva and let Die, Daytime Nighttime Suffering osv osv.

    samlet en sangskat som bare skal høres og genhøres…….

  4. capac kommentarer:

    @Frankie: Jeg er faktisk kommet til den private konklusion, at jeg synes, at Wings er et alt for undervurderet projekt. Jovist, Beatles var og er unikke (i dette ords egentlige betydning, ikke den, der bruges i dag og udtales junik…). Men mindre kan også gøre det. Og Wings var på sæt og vis en – for Macca – frisættende musikalsk legestue, hvor han kunne lægge byrden fra Beatles lidt fra sig (uden på nogen måde at distancere sig fra den) og slippe sin veludviklede kreativitet og legesyge løs. Man kan dykke ned i masser af sange fra Wings, hvor det ene fascinerende påfund efter det andet løfter det musikalske udtryk. På en eller anden finurlig måde kan man også opfatte Wings som en nøgle til forståelse og oplevelse af Beatles, ikke mindst det sene Beatles, hvor McCartney sammen med Lennon overgik sig selv igen og igen i sangskrivningen. En nøgle for nye lyttere så at sige. Og som Beatles vil Wings overleve tidens tand og have appel til alle, der har musikalsk anlagte ører i hovedet.
    Lister begiver jeg mig ikke af med. Dertil er musikken alt for betydningsfuld.

  5. Frankie kommentarer:

    Jeg er meget enig i dine betragtninger, også om at det i princippet ikke er muligt at rangere og liste numre, plader og i og for sig kunstnere, men alt bliver jo hele tiden målt op imod noget andet; som nu Beatles vs. wings, Lennon vs. McCartney, eller plader mod plader.

    Når bare anmeldere, musikelskere, fans og alle andre husker at det er en subjektiv individuel vurdering som man så, som en ud af mange vinkler, kan diskutere musik ud fra.

    Dykkede senest ned i Wings at the Speed of Sound, lyttede, så anmeldelser m.m. Et af deres “hasteprodukter” imellem koncerterne i Australien 75 og Europa/USA 76 (blev indspillet i sept./oktober 75 og lidt i januar/februar 76).

    Den demokratiske plade hvor alle wings medlemmer byder ind. Wino Junko af Jimmy og Allan McCulloch, Time to Hide af Denny Laine. Derudover får såvel Denny Laine og Joe English lov til at synge lead på hhv. The note You Never Wrote og Must do Something about It.

    Den største salgssucces i USA fra Wings side, hvor albummet lå meget længe både nr. 1 og i det hele taget på billboards top 100. Singlen Silly Lovesongs, som også lå længe nr. 1 og endte året som nr. 1 på Billboard + Let em in singlen + deres kæmpe Led Zeppelin-agtige mega koncert tour i USA drev denne succes…

    Men lyt engang til produktionen af hele pladen, takket være Macca og Peter Henderson, som hverken før eller efter har arbejdet med Wings. Lyden er intet mindre end fantastisk i høretelefonerne……og også ret anderledes end feks. lyden på de to forgængere.

    Er absolut vild med pladen som igen blev dårligt modtaget, gud ved hvorfor ? Bortset fra Cook of the House er det unikke perler hele vejen igennem;

    Let em in, klassisk McCartney,

    the note you never Wrote, et epos som starter helt stille, som har en fantastisk solo af Jimmy McCulloch, og som bygges op, glimrende sunget af Denny Laine.

    She’s my Baby…like gravy er den basgang…

    Beware my love, nok mit favorit nummer på pladen. I 3 tempi som Band On The Run på syre, som bygger op til klimaks…et af de bedste tunge rocknumre fra wings overhovedet.

    Wino Junko…..utroligt spændende midt tempo nummer og flot guitar igen

    Silly Lovesongs….IKKE et disco nummer men toppen af poppen og bassen

    Time to Hide en fantastisk rock sang, Laines bedste bidrag til wings sangskat sammen med Again and Again, nok bedre på WOA men….

    Must do Something About it : Efter sigende hørte MACCA ved en gennemlytning af sangeni studiet, at Joe English sang med og besluttede så at han skulle indsynge den (findes demoer med macca selv). smuk sang

    De to sidste numre, specielt Warm and Beautyful er også ret smukke typiske MACCA melodier og de holder også den dag i dag….

    Nå, lod mig rive lidt med der…… men det er blot min subjektive vurdering. Ved godt at mange ikke bryder sig om pladen, men hvad siger du ? Mig bekendt har du ikke “anmeldt” eller genlyttet til den her ?

    Hvis ikke så på med lyttebøfferne og din ærlige mening af endnu en stærkt undervurderet plade med Wings.

  6. capac kommentarer:

    @Frankie: Det er et stykke tid siden, jeg har lyttet til Speed of Sound, så det er noteret på min egen lille huskeliste til et genhør og måske en kommentar i bloggen. Det seneste jeg har lyttet til er Wild Life, der blev genudgivet for ikke så længe side. Den blev kanøflet af pressen, da den kom frem, men fortjener også bedre end mavesure anmeldere, der kun kan tænke “nyt”, “nyt” og “nyt”.

Skriv en kommentar

64 har læst indlægget
14,687