Hvor vil regeringen hen?

20. oktober 2019

Som tidligere udmeldt har jeg en forventning om, at den socialdemokratiske regering får lavet en klimalov, der foreskriver en reduktion af CO2-udslippet med 70%. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der er andre områder, hvor man kunne håbe på en anden politik, end den vi har fået proppet ned i halsen de sidste par årtier under Venstre-regimet. Og regeringen har på en måde været fredet siden valget, fordi det gamle regeringsparti har ligget i splid, hvilket har trukket mediernes fokus væk fra Socialdemokratiet.

Men freden holder kun, det vidste vi godt, indtil finansloven kom på tale og på bordet. Det er finansloven, der fortæller vælgerne noget om, hvilken politik den siddende regering har tænkt sig at føre. Og inden for det seneste døgn har vi fået en ubehagelig forsmag på, hvad Mette Frederiksen og konsorter har tænkt sig. Nemlig at fjerne det såkaldte taxameterløft fra visse uddannelser.

Taxameterløftet på ca. 5000 kr. pr. studerende blev indført for nogle år siden, fordi uddannelser med laveste taxametertakst – typisk de såkaldt humanistiske uddannelser (sprog, filosofi m.v.) og samfundsfag – var “underfinansierede” og derfor havde brug for kompensation. Besparelsen løber op i ca. 290 millioner kroner. Og besparelsen skal ses i lyset af, at regeringen tidligt har meldt ud, at den ville fjerne det 2% omstruktureringsbidrag (en besparelse), som uddannelsessektoren var underlagt. Man giver altså med den ene hånd og tager med den anden. Og i øvrigt lovede Socialdemokratiet før valget, at taxameterløftet ville fortsætte efter valget. Så partiet lyver også og løber fra sit valgløfte.

Opdatering: Jeg har bemærket mig, at undervisningsministeren har forsøgt at forsvare løftebruddet med, at regeringen ikke kan nå at indfri sine valgløfter med det samme. Det kunne – hvis man tager de positive briller på – forstås som en udskydning af løftets indfrielse til en ikke nærmere bestemt fremtid, hvor regeringen så vil leve op til løftet. Men det holder ikke. Hvis man virkelig mener, at man vil bibeholde taxameterløftet, så kan og skal man også finde pengene nu, dvs. åbent fremlægge sine økonomiske og skattepolitiske planer. I øvrigt har jeg også bemærket, at det ikke er første gang regeringen bruger dette kneb med at udskyde sine løfter. Men det gør bare ondt værre. En ting er løftebrud og løgne, noget andet er at lægge en ekstra løgn oven i i form at en retorisk finte.

Man kunne analysere meget mere på spørgsmålet om taxameterløft og hele taxameterfinansieringsordningen, der har en indbygget tendens til at underminere de uddannelser, der er underlagt den. Men vigtigere er det måske at tænke på, at besparelsen rejser et andet kildent spørgsmål, nemlig: hvordan vil Socialdemokratiet finansiere sin politik (og dermed finansloven)? Er regeringen fx villig til at ændre radikalt på skattepolitikken, således at landets mest ressourcestærke skatteydere (heriblandt erhvervslivet) kommer til at betale mere? Og det er netop på det økonomiske felt regeringen skal vise, hvad den står for sådan rent politisk. Partiets demokratiske grundlag – Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre – har allerede fisket efter udmeldinger på dette område. Og det ville jo klæde regeringen, hvis den – inden finanslovsforhandlingerne for alvor går i gang – meldte ud, hvilken økonomisk politik, den ville føre. Så ville regeringens demokratiske støtter have noget at arbejde ud fra. Er regeringen mere “Anker Jørgensen” end “Helle Thorning Schmidt” kunne man også spørge?

Vi følger udviklingen fra sidelinjen og forventer stadigvæk at få den ambitiøse klimalov.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

6 har læst indlægget
13,720