Lindsey Buckingham – sangskriver, sanger, musiker…

16. juni 2008

Den kønne, langhårede, unge mand på fotoet ovenfor er Lindsey Buckingham. Bedst kendt som medlem af gruppen Fleetwood Mac.

Inden Lindsay kom ind i gruppen havde han flirtet lidt med folkemusikken – à la Kingston Trioen – lært sig at spille finger-picking-guitar og var blevet mere end gode venner med en lille, blond skønhed ved navn Stevie Nicks (den blonde ungmø til venstre på billedet ovenfor), som han dannede The Fritz Rabyne Memorial Band sammen med. Bandet havde dog ikke potentiale til at blive noget stort uden for lokalområdet, og kæreste- og sangskriverparret Buckingham & Nicks drog til Los Angeles for at forsøge sig hos de store pladeselskaber.

Resultatet af anstrengelserne blev kult-pladen Buckingham & Nicks i 1973, som ikke solgte mange meter, men til gengæld blev deres adgangsbillet til Fleetwood Mac. Og den plade, der grundlagde Fleetwood Macs post-blues-stil. Og resten er historie. Rockhistorie.

Buckingham har siden starten været min favoritsangskriver i Fleetwood Mac. Det var ham, der skrev deres måske største hit overhovedet, “Go Your Own Way”, fra mesterværket Rumours. Til Buckinghams sangskriverkvaliteter hører en til den til det minimalistiske grænsende enkelhed i udtrykket. Den har hele tiden været der, men fik sit måske fornemste udtryk på dobbeltalbummet Tusk, hvor han stod for sange som “The Ledge”, “What Makes You Think You’re The One”, “That’s All For Everyone” og “Not That Funny”. Og så titelnummeret ikke at forglemme.

Til forskel fra megasællerten, det mainstream-skræddersyede adult-rock-album, Rumours, var Tusk mere krævende lytning. Mere eksperimenterende. Og albummet var måske – set i bagklogskabens lidet flatterende lys – en forvarsel om, at Buckingham som sangskriver var blevet låst fast i Fleetwood Mac. I hvert fald gik han solo kort tid efter Tusk og udsendte et vellykket soloalbum i 1981 med titlen Law & Order.

Buckingham trakterede selv de fleste af instrumenterne på pladen, men fik også hjælp af Mick Fleetwood og Christine McVie fra Fleetwood Mac og kæresten Carol Ann-Haris. Pladen kastede et enkelt hit af sig i USA, “Trouble” men jeg tror ikke, pladen rigtig gjorde sig herhjemme. I hvert fald kan jeg huske, at man kunne finde den i snart sagt alle tilbudskasser i byen. Ikke desto mindre er det en lille perle, hvis man kan lide Buckinghams sangskriverkunst.

Siden har Buckingham udsendt tre ordinære album – Go Insane (84), Out of The Cradle (92), Under the Skin (2006) – og et livealbum, Live at Bass Performance Hall fra i år.

Trouble (video) – Trouble & It Was I

Go Your Own Way

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

410 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62