Underholdningskanonen
21. juni 2008
Turen gik til den indre by med Frøkenen, der har forelsket sig – som man nu gør, når man er teenager – i et digitalkamera. Objektet skulle tages i øjesyn, selv om Faderen havde sagt, at den nok ikke var i handlen endnu, selv om den kunne erhverves på internettet. Men, man taler for døve øren. Og den bedste læremester er erfaringen. Nå, men når jeg nu alligevel skulle transportere pigebarnet til det lokale indkøbsmekka, Bruuns, så kunne vi jo lige så vel gøre vores daglige indkøb i den lokale brugsforretning. Og efter at have fyldt kurven med dagens fornødenheder, kunne vi jo lige slå vejen forbi bunkerne med medier. Ta-dam! Hvad skuede mit øje. “Underholdningskanonen” nedsat til næsten foræringspris. Og da jeg har en stor svaghed for skribenter, der skriver om noget, de af hjertet holder af, så måtte den med i kurven.
Bogen er et velment indspark til den grasserende kanonisering af snart sagt alt inden for den aktuelle kulturelle horisont. En slags popkulturel pendant til Kultur-Brians smagsdommeri med stramme læber. Og en rundtur i det store område af litteraturen, man engang med rynker på næsen kaldte “kiosklitteratur” eller, som udgiverne med et glimt i øjet betegner som ‘bøger, man ikke må omtale i et pænt selskab’. Guvernanteromaner, bonderomaner, føljetoner, musketerromaner, krimier – bekymrede svenske og klassiske amerikanske knaldromaner – spion- og agentromaner osv. Et gensyn med elskede læsestykker som fx – for nu at fremhæve et par af mine egne skyldige glæder – Jerome K. Jeromes Tre Mænd I En Båd, Finn Søborgs Sådan Er Der Så Meget (1950)[1. Den morede jeg mig rigtig meget over, da jeg læste den som dreng. Faktisk havde jeg en Søborg-periode, hvor jeg gennemtrevlede alt, hvad der var kommet fra mandens hånd… ] og Wilbur Smith Når Løven Jager [2. Det eneste jeg nu kan huske, var en erotisk situation på en bakketop i det afrikanske…]. Læseren gelejdes kyndigt igennem værkerne af en håndfuld akademisk uddannede skribenter med Bo Tao Michaelis og Carsten Bertelsen i spidsen. Anbefales pophoveder og anakronistiske nostalgikere.
En anden omtale af bogen – her.
