Associationssammenfald

16. februar 2020

Jeg sidder og læser om sange af Carole King. Sange, som Rolling Stone mener, vi ikke vidste hun havde skrevet. Men måske tænker magasinet på de unge læsere (der er tilbage), for jeg er sikker på, at mange af os, der var med i tresserne og halvfjerdserne godt ved, at hun fx skrev “Chains”, som Beatles indspillede, eller “Up on the roof” til the Drifters. Og så kom sammenfaldet, for RS mener også at vi ikke kender “I’m into something good”, som Herman’s Hermits hittede med. Hvad RS til gengæld ikke ved – og her er jeg ret sikker – er, at vores egen Lasse Helner (Baronets, Lasse & Mathilde m.m.), der netop er fyldt 73, indspillede en meget fin version på sit noget overset album Cover.

Faktisk synes jeg Helners udgave er bedre en Herman’s Hermits…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

2 har læst indlægget
13,997