Brian Eno – The Drop … loppefund

27. juni 2008

I bibliotekets udsalgskasse fandt jeg ogsÃ¥ Brian Enos album “The Drop” fra 1997.
Eno behøver nok ikke den store introduktion. Han er er kendt for sin tid i Roxy Music og for sine mange soloalbums. Om nogen har Eno været lydtroldmanden i rockmusikken; ham, der gav mening til begrebet “ambient”. Selv om han har haft kontakt med pop- og rockmusikken lige siden han forlod Roxy Music og har arbejdet sammen med sÃ¥ forskellige kunstnere som John Cale, Talking Heads, Paul Simon og U2, sÃ¥ har det gennemgÃ¥ende træk ved hans arbejde været hans optagethed af at skabe stemninger og tilstande af lyd. Uanset, hvad han har rørt ved, sÃ¥ sætter han sit præg pÃ¥ det endelig produkt med sin forkærlighed for minimalistiske soundscapes.
I løbet af 1990’erne udsendte han en række albums – fx “I Dormienti (The Sleepers)”, “Lightness: Music for the Marble Palace”, “Music for Civic Recovery Centre” og “Music for Prague” – hvor han udfolder, hvad han selv har kaldt “generativ musik”, og som er inspireret af de klassiske komponister Terry Reily og John Cage. Det er musik, der ikke komponeres i streng forstand, men skabes af et pÃ¥ forhÃ¥nd fastlagt system.
At lytte til den slags selv-genererende musik er som at lytte til den musik, der opstÃ¥r ude i vores omverden. I storbyens pulseren eller i de “windchimes”, som nogle har hængende pÃ¥ deres terasse…

Om generativ musik

Will Wrigth og Brian Eno om generative systemer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

176 har læst indlægget
13,899