Coronaen – læren og perspektivet?

29. marts 2020

Vi nærmer os hundrede dødsfald herhjemme i den aktuelle smittesituation. Det er meget mindre end i Italien og Spanien, og det er mindre end der dør af almindelig influenza hvert år, men alligevel er det trist. Og som tiden går begynder den kritiske eftertanke at melde sig. Godt nok står vi sammen ved at holde afstand osv. Men rundt omkring begynder man at sætte spørgsmålstegn ved alt omkring den aktuelle epidemi – lige fra den valgte strategi til spørgmål om, hvad fremtiden vil bringe!? Og langsom bliver vi lidt klogere på, hvad der sker.

I 2005 forudsagde Microsoftbossen Bill Gates, at vi kunne komme i den situation, vi er i nu. Var der nogen – bortset fra videnskabsfolk og eksperter på området – der lyttede? Et par år senere blotlagde en gruppe læger, hvad coronasmitten ville betyde og udpegede Kina som en tikkende bombe, hvor et udbrud kunne ske. Hvilke politiske konsekvenser fik denne artikel? Og herhjemme har arkæologen Jeanette Varberg fortalt os, at pandemien er en logisk konsekvens af den kultur, vi lever i, hvor menneskene lever tæt sammen og er tæt på andre dyr (se tidligere indlæg), og andre er inde på lignende tanker om vores forhold til naturen. Og andre forskere og kloge folk som Yuval Hariri gør sig tanker om, hvordan verden kommer til at se ud efter pandemien.

Og man begynder også at knytte pandemien sammen med det økonomiske system, vi alle er underlagt, kapitalismen. Lige som man – bl.a. Jeanette Varberg og The Guardian – set tegn på, at kapitalismens førende nation, USA, er ved at gå mere eller mindre i opløsning, og at det ikke bliver bedre af, at man har en præsident, der sætter økonomien over menneskene.

De økonomiske problemer, som politikerne skaber med store hjælpepakker, vil uden tvivl medføre store, økonomiske problemer, måske endda en ny krise. Men det vil kun være et mindre problem for politikerne i den kommende tid. Coronapandemien er som en katalysator og fremkaldervæske, der på samme tid sætter skub i kapitalismens grundlæggende, kriseskabende modsætninger og kaster et ubehagelig lys på de indbyggede farer og katastrofer, vores økonomiske og kulturelle liv har.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

5 har læst indlægget
14,148